Tips & Råd
Højvandslukke til Kloak – Beregn pris og find tips her
Med et højvandslukke monteret i kloakken kan du forhindre at spildevandet ude i vejen kan løbe baglæns i systemet og op i din kælder når der er skybrud. Det er en effektiv måde at forhindre dyre skader i din kælder og med klimaforandringerne der forårsager flere og flere skybrud er det en nødvendighed for mange husejere. I denne artikel ser vi på hvordan en højvandslukke til kloakken virker og hvad den koster.
Vand søger naturligt mod det laveste punkt i et bassin, og i kloaksystemet er det normalt kloakrørene, der er i vejen. Problemer opstår, når kloakrørene er fyldte, og det laveste punkt pludselig er din kælder, fordi vandmængderne ikke stopper, før niveauet i kloakken falder igen.
Af samme grund er der sjældent et toilet i kælderen, kun gulvafløb, tilslutning til vaskemaskinen og måske en håndvask. Det er det, vi kalder for gråt spildevand, og det er langt lettere at håndtere end det sorte spildevand fra toilettet.
Hvis du har haft vand i kælderen en gang, vil du gøre næsten alt for at undgå det igen, og med et gulvafløb med højvandslukke kan det klares til en overkommelig pris, men er det den rette løsning til din kælder? Det ser vi på i næste afsnit.


100% gratis og uforpligtende
Læs også: Højvandslukke: Hvad er det?
Gå Direkte Til Afsnit:
Hvad er en højvandslukke til kloak?
En højvandslukke monteret i kloakken kan forhindre at spildevandet ude i vejen kan løbe baglæns i systemet og op i din kælder når der er skybrud. Det er en effektiv måde at forhindre dyre vandskader i din kælder, og ofte en forholdsvis billig løsning.
Vælg den rigtige højvandslukke til kloakken
De fleste private vil gerne kende prisniveauet på en forbedring til boligen inden de begynder på projektet og når vi taler om højvandslukke er den helt vigtige oplysning at finde ud af hvilken type der er den rigtige til dit hjem.
Har du et gammelt hus kan det kræve en kloakmester kommer forbi og tester hvordan kloakken i din kælder er koblet sammen, men ofte kan du finde oplysningerne ved at få de nyeste tegninger over kloakken i din bolig fra kommunen.
Herunder gennemgår vi de 4 typer højvandslukke man typisk benytter i private hjem, hvad de kan og fordele/ulemper ved dem.
Derefter har du en god idé om hvilken der skal benyttes i dit projekt og kan begynde at få priser hjem.

Manuel højvandslukke i gulvafløbet
Et højvandslukke til indbygning i et gulvafløb er i de fleste tilfælde den billigste og bedste løsning.
Hvis afløbene i kælderen er forbundet korrekt vil det kun kræve udskiftning af et afløb og kan løses på få arbejdsdage.
Ulemperne her er at gulvet i kælderen skal bankes op og der manuelt skal åbnes for højvandslukken igen når den har været udløst. Fordelen er til gengæld at det er billigt og løser problemet lige så godt som de større og dyre modeller.
Denne løsning kan kun bruges til gråt spildevand.
Læs også: Højvandslukke: Gulvafløb

Manuel højvandslukke støbt i gulvet
Hvis dine installationer i kælderen ikke tillader at gå med den helt billige model kan den næste løsning være at etablere en lille brønd over kloakrøret i kælderen med en højvandslukke.
Princippet er det samme, men arbejdet med at grave op, montere og reetablere er større og selve produktet er dyre.
Denne løsning har de samme fordele som modellen direkte i gulvafløbet, men kan sluttes til et sted og kræver mindre vedligehold end f.eks. 3 højvandslukke monteret i gulvafløb.
Denne løsning kan kun bruges til gråt spildevand.

Automatisk højvandslukke med alarm
Hvis du vil tilkoble sort spildevand fra et toilet til din højvandslukke kræver det lovgivningsmæssigt en alarm. Det kan også være fordelagtigt hvis din højvandslukke f.eks. monteres i et sommerhus eller en udlejningsejendom hvor det vil være dyrt at køre ud og åbne den igen.
Dette er en noget dyre løsning pga. alt elektronikken, men selve montagen og hvor omfattende det er ligner den manuelle udgave der støbes ned i gulvet.
Har du toilet i kælderen er dette den billigste løsning du kan se på.
Denne løsning kan bruges til både gråt og sort spildevand.

Pumpebrønd med tilbageløbsstop eller højvandslukke med alarm
At etablere en pumpebrønd er en større udgift, men det giver dig mulighed for at udlede spildevand selvom kloakken er fyldt.
En pumpebrønd er typisk dimensioneret til 1-2 dages forbrug og du kan tilslutte hele husholdningen til den i modsætning til højvandslukke som kun forbindes til de afløb der ligger lavt ift. kloakken i vejen.
Brønden kan enten udstyres med en simpel tilbageløbsstop eller en højvandslukke med alarm og kræver strøm til pumpen. Du kan også selv vælge om den skal kunne håndtere gråt eller sort og gråt spildevand hvor den store forskel her er pumpen.
Har du beboelse i kælderen er dette typisk den bedste løsning selvom den er dyr i etablering.
Denne løsning kan bruges til både gråt og sort spildevand alt model.
Læs også: Hvad er prisen på en højvandslukke?
Se i denne video hvad en højvandslukke til en kloak helt præcist er og hvordan den fungerer.
Højvandslukke til kloak pris – Hvad koster en højvandslukke til kloakken?
En højvandslukke til kloakken koster fra 6500,- og opefter. Det afhænger i høj grad af hvilken type højvandslukke der er den rigtige til dit projekt og hvordan f.eks. gulvet i din kælder skal reetableres efter installationen.
Skal der f.eks. lægges fliser eller lignende på gulvet efterfølgende vil prisen være højere og der kan også være brug for at lave ændringer i kloakken som kan betyde en højere pris.
For at få en mere nøjagtig pris på et højvandslukke til gulvafløb kan du klikke på knappen under beregneren “Få Uforpligtende Tilbud” hvorefter du vil få 3 tilbud fra håndværkere tilknyttet 3byggetilbud.dk

Få 3 Tilbud På En Højvandslukke
- Få 3 Gratis Tilbud i hele landet
- 4.6 stjerner på Trustpilot fra 3230 anmeldelser
- Entreprisegaranti som dækker fejl og mangler op til 35.000 Kr.
🧰 Kan jeg selv montere Højvandslukke i Kloakken?
At montere en højvandslukke er en kompliceret opgave og en skjult installation. Derfor må du ikke selv udføre denne forbedring af dit hjem, men skal have en autoriseret kloakmester til at udføre opgaven.
Hvis du har hænderne skruet godt på kan du istedet overveje at spare lidt på installationen ved selv at brække gulvet op inden installationen og evt. selv etablere det igen bagefter. Det kan hurtigt spare dig for et par tusinde kroner.

100% gratis og uforpligtende
❓ Ofte Stillede Spørgsmål
Vi modtager løbende en masse spørgsmål, så derfor har vi samlet de ofte stillede spørgsmål i nedstående FAQ.
Et højvandslukke til kloakken koster fra 6.000,- og opefter. Prisen afhænger både af hvilken type højvandslukke der er den rigtige til dit projekt og reetableringen af f.eks. gulvet i din kælder.
Et højvandslukke er basalt set en envejsventil der sikrer at spildevand kan komme den ene vej, men ikke den løbe retur ude fra kloakken i vejen.
Nej det må du ikke. Da det er en skjult installation skal den monteres af en autoriseret kloakmester.
Der er ikke nogen speciel lovgivning for vedligeholdelse af en højvandslukke. Du har som grundejer dog ansvaret for at spildevandet kan forlade din grund på forsvarlig vis og derfor anbefaler de fleste producenter at højvandslukket vedligeholdes og rengøres mindst én gang om året. Dog altid når lukkefunktionen har været i brug.
Metode og kilder
Indholdet i denne artikel er uvildigt og bygger på dokumenteret viden. Den bliver løbende opdateret, så gældende viden og regler er medregnet.
Kilder: