Gør-Det-Selv
Wavin Faskine: Gør-det-selv Guide
I Danmark er Wavin bedst kendt for deres PVC rør og fittings som sidder i næsten alle huse og lejligheder, men de var faktisk nogle af de første til at lancere de regnvandskasetter vi bygger langt de fleste faskiner af idag og som har udkonkurreret de gamle stenfaskiner. Læs med når vi i denne artikel giver dig alle informationer om Wavin faskiner som du skal bruge inden selv skal igang med at lave en faskine.
Wavin var et af de første firmaer i verden til at producere PVC rør til drikkevand og hvilket let illustreres når man afslører at navnet er en sammentrækning af WAter og VINyl. De startede i 1955 i Holland med at producere PVC rør som erstatning for de gamle jernrør som døjede med korrosion og læk.
I dag laver Wavin en bred række produkter der alle er relateret til VVS og kloak. Lige fra gulvvarmestyring til kloakbrønde og kan derfor tilbyde totalløsninger til regnvand lige fra sandbrønd til faskine. Netop deres faskiner har længe været et stort hit både til gør-det-selv og professionelt brug i Danmark.
Wavin fakta
- First Movers: Wavin er kendt for at være first movers indenfor ny teknologi og var blandt andet nogle af de første til at producere PVC rør til drikkevand og regnvandskassetter i PVC.
- Global Virksomhed: Wavin er en del af virksomheden Orbia der har mere end 20.000 ansatte og har hovedkvarter i Mexico.
- Samlede Løsninger: Med deres store produktudvalg kan Wavin tilbyde en samlet løsning lige fra nedløbsrøret og ud i jorden igennem sandfangsbrønd, rør og faskine.



Få 3 Tilbud På En Ny Faskine
- Få 3 Gratis Tilbud i hele landet
- 4.6 stjerner på Trustpilot fra 3230 anmeldelser
- Entreprisegaranti som dækker fejl og mangler op til 35.000 Kr.
Wavin Faskinen
Wavin har to faskiner i deres sortiment som passer til private husholdninger. Det er Wavin AquaCell (Ny) og Wavin AquaCell lite hvor den store forskel er om du har behov for at køre ovenpå faskinen (f.eks. i en indkørsel) eller om den blot graves ned under græsplænen.
Hvis du skal kunne køre ovenpå faskinen er det Wavin AquaCell (Ny) du skal købe, men skal den blot ligge under græsplænen kan du nøjes med Wavin AquaCell lite udgaven.
Herunder er en video med den nye Wavin AquaCell hvor de bygger en stor faskine. Princippet er dog det samme hvis du skulle lave en faskine hjemme i haven.
Wavin Faskine Beregner
Wavin har udviklet en to beregnere du kan bruge når du skal dimensionere din faskine. Den ene er en beregner til nedsivning hvor du kan udregne hvor stor en volumen din faskine skal kunne indeholde. Det kræver dog at du har lavet en test af den hydrauliske ledningsevne, hvor du enten kan lave en test selv eller bruge en af deres predefinerede kategorier. Derefter kan du benytte deres Aquacell faskine beregner til at lave en indkøbsseddel med alle de dele du har brug for til at bygge faskinen.
Gå til beregnerne her
Wavin Aquacell Vejledning
At lave en Wavin Aquacell faskine er ikke svært og alt efter størrelsen kan det klares på en weekend med en spade, skovl og trillebøre. Skal faskinen kunne holde til biler og/eller lastbiler vælger du Wavin Aquacell (NY) og ellers vælger du Wavin Aquacell Lite.
Her er en lille trin-for-trin guide der kan hjælpe dig godt igang:
- Lav et hul til elementerne ved at placere dem på jorden og lave 15 cm ekstra plads langs alle sider.
- Dybden af hullet skal være så der er 50-80cm jord ovenpå faskinen.
- Grav en rende til tilløb og husk at det skal placeres i mindst 75 cm dybde for frostsikring.
- Læg fiberdugen ud i bunden
- Sæt Aquacell modulerne sammen oppe på jorden og læg dem samlet ned i hullet.
- Monter tilløbsrøret og dæk faskinen med fiberdug så den er helt tæt og der ikke kan trænge jord ind.
- Fyld sand omkring faskinen og stamp det.
- Fyld de øverste 10cm med sand og derefter jord og dæk hullet fra faskinen.
Vil du vide mere? Så anbefaler vi at du downloader folderen “Aquacell Installationsvejledning” fra Wavin her


Få 3 Tilbud På En Ny Faskine
- Få 3 Gratis Tilbud i hele landet
- 4.6 stjerner på Trustpilot fra 3230 anmeldelser
- Entreprisegaranti som dækker fejl og mangler op til 35.000 Kr.
🚗 FAQ – Ofte stillede spørgsmål
Hvem er Wavin?
Wavin producerer vand- og sanitetsløsninger til både store og små byggerier. Wavin er en del af den internationale organisation Orbia med mere end 20.000 ansatte. Virksomheden er stiftet og har hovedsæde i Holland, men har salgskontorer i hele verden.
Hvor mange Wavin faskiner skal jeg bruge?
Du kan beregne hvor mange Wavin Aquablock faskiner du skal bruge ved at benytte faskineberegneren fra Wavin som du finder her.
Hvilken fiberdug skal jeg bruge til en Wavin faskine?
Til afdækning af en faskine med Wavin faskine elementer anvendes generelt tynde typer fiberdug, der har den højeste vandgennemgang(ca. 100 g/m2) – f.eks. DuPont Typar SF27 eller Fibertex G100.
Metode og kilder
Indholdet i denne artikel er uvildigt og bygger på dokumenteret viden. Den bliver løbende opdateret, så gældende viden og regler er medregnet.
Kilder:
Henvisninger: