Dampspærre – Alt du skal vide før du vælger dampspærre

En dampspærre hindrer fugt i at trænge ind i bygningens konstruktioner og forhindrer derfor vækst af skimmelsvamp og råd. Det er vigtigt at have dampspærrer både i nyt byggeri og ved efterisolering af ældre boliger – især at de er tætsluttende og installeret korrekt.

Hvad er en dampspærre?

Hvad er funktionen af en dampspærre?

Mennesker afgiver mellem 1 og 1,5 liter væske hver dag, hvilket betyder, at luftfugtigheden øges, når vi opholder os i bygninger. Desuden bidrager vores daglige aktiviteter som madlavning, badning og tøjvask til fugtigheden. Selv om det meste af fugtigheden bliver ventileret ud, vil der stadig være fugt i indeluften, især fordi varm luft kan indeholde meget mere fugt end kold luft.

Luften inde i bygninger er generelt varmere og mere fugtig end luften udenfor, især i vintermånederne. Når den varme indeluft kommer i kontakt med kold luft eller kolde overflader, dannes der kondens. Dette kan ses som dug på vinduer eller fugtige ydervægge.

Dugpunktet er den temperatur, hvor luften er mættet med vanddamp og begynder at kondensere og danne dug. I byggeteknik bruges dugpunktet også til at beskrive det sted i en konstruktion, hvor temperaturen er så lav, at vanddampen fortættes og danner dug, når den møder en kold overflade. Jo længere inde i konstruktionen dugpunktet er, desto længere kan fugtigheden trænge ind. Hvis luften kondenserer inde i konstruktionen, kan det være svært at opdage, før skaden er sket. For at forhindre fugt i at ophobe sig inde i konstruktionen, skal en dampspærre placeres på den varme side af isoleringen.

Dampspærren er særlig vigtig i kolde perioder, da problemerne med fugt i bygningens konstruktioner som følge af en utæt eller manglende dampspærre er størst, når forskellen mellem indetemperaturen og udetemperaturen er størst.

For at dampspærren skal være effektiv, skal den være helt tæt. En forkert eller dårligt monteret dampspærre kan faktisk være værre end slet ikke at have nogen, da en utæt dampspærre kan forhindre fugt i at slippe ud. Dampspærren er muligvis et af de mest kontroversielle og omtalte materialer i Danmark.

Det var først i midten af 1980’erne, at det blev almindeligt at bruge dampspærrer, da der var en del usikkerhed om, hvorvidt det var en god idé at “pakke” boligen ind i en plastikpose. Med de krav bygningsreglementet i dag stiller til lufttæthed og varmeisolering i nybyggeri, er det helt nødvendigt at bruge dampspærre i lette ydervægge og lofter, der støder op til det fri.

Læs også: Skimmelsvamp ved vinduer: 5 Tips til at undgå og fjerne det

Hvilke slags dampspærrer er der?

Der findes adskillige typer af dampspærre, som hver har deres fordele og ulemper med hensyn til tæthed, styrke og anvendelsesmuligheder.

Tætheden af en dampspærre måles ud fra en Z-værdi. Højere Z-værdi betyder bedre tæthed. Z-værdien udtrykkes i GPa s m2/kg (gigapascal x sekund x kvadratmeter/kilo).

Plastdampbarrierer

Det mest udbredte materiale til dampspærre er PE plast (polyethylen). Denne plast findes i varierende tykkelser – desto tykkere desto bedre Z-værdi. Dog er det mest almindeligt at bruge en membran med en tykkelse på 0,2 mm. Plastdampbarrieren er forholdsvis let at bruge. Den kan modstå at blive trukket i, og den går ikke i stykker så let. Hvis man har brug for en ekstra robust plastdampbarriere, er det muligt at få dem med forstærkning.

Aluminiumsbaserede dampspærrer

De er også kendt som Alu-kraft, er normalt konstrueret af to materialer. De er sammensat af et lag aluminiumsfolie, der er ansvarlig for dampmodstandsevnen, og dette er som regel limet til et papir- eller paplag. Ulempen ved Alu-kraft er dets manglende styrke, hvilket gør det let at perforere eller rive i stykker. Dog har det en betydelig dampmodstandsevne, hvilket betyder, at Z-værdien er høj.

Membraner baseret på bitumen

Tagdækning af bitumenbaserede materialer (tagpap) kan bruges som dampspærre, men kun på solide overflader som f.eks. et bræddeloft. Samlingerne mellem tagpapstykkerne skal enten svejses eller limes sammen. Det er ikke så let at arbejde med tagpap, og det kan være vanskeligt at opnå en tæt forsegling ved gennemføringer og lignende.

Fugtadaptive dampbarrierer

Fugtadaptive dampbarrierer er en samlebetegnelse for dampbarrierer, hvor dampmodstandskapaciteten afhænger af den omgivende luftfugtigheds relative værdi. De bruges for eksempel i strukturer, hvor der er risiko for fugtighedsophobning på grund af slagregn, og hvor efterfølgende sollys kan drive fugten ind i konstruktionen udefra. I disse tilfælde kan en fugtadaptiv dampbarriere hjælpe med at tørre bygningen indefra og dermed forhindre fugtskader.

Anvendelse af fugtadaptive dampbarrierer kan medføre problemer, hvis leverandørens instruktioner ikke følges nøje. Som standard må konstruktionen ikke befinde sig i skygge, hvilket pålægger visse begrænsninger for brugen, der skal overholdes for at undgå skader. Derfor kræver det en grundig analyse og planlægning at bruge denne type dampbarriere.

Fugtbarrierer

Fugtbarrierer bruges sædvanligvis kun i forbindelse med jordoverfladen og har til formål at forhindre fugt fra jorden i at trænge op i bygningen. Ydermere skal fugtbarrieren også beskytte mod, at gasser som radon ikke trænger op fra undergrunden og ind i boligen. Fugtbarrieren består normalt af en polyethylenfilm med en tykkelse på 0,2 mm.

Læs også: Dug og kondens på vinduerne: Hvorfor? Sådan undgår man det

Hvordan monteres en dampspærre korrekt?

Bygningsreglementet kræver, at en bolig/ bygning skal være næsten lufttæt. Dette er for at reducere energiforbruget og for at sikre, at fugtig indeluft ikke beskadiger bygningen. Det er især relevant at tætne boligen ved ydervægge og tag med trækonstruktioner.

I henhold til bygningsreglementet skal du beskytte overgangen mellem opvarmede rum og tagkonstruktionen på en sådan måde, at skadelig kondens ikke opstår, og at luftgennemstrømningen forhindres.

For at undgå fugtproblemer er det afgørende, at dampspærren placeres på den side af isoleringen, der vender ind mod det opvarmede rum. Den skal være helt tæt, også omkring ledninger, rør eller lignende, der er ført igennem dampspærren, da selv de mindste utætheder kan forårsage fugtproblemer i konstruktionen. Derfor skal den monteres så nøjagtigt som muligt. Det betyder, at samlinger og afslutninger enten skal tapes eller fuges meget grundigt.

Det er også yderst vigtigt, at dampspærren ikke gennembrydes under monteringen eller senere, når de næste håndværkere kommer til. Dampspærrer, som monteres i fx gipsvægge, kan blive beskadiget, når der skal trækkes ledninger eller monteres stikdåser. Af denne grund er man begyndt at montere dampspærren lidt inde i isoleringen (set indefra), så installationer af forskellige typer kan monteres, uden at dampspærren bliver beskadiget. Dette forhindrer også, at man efterfølgende beskadiger dampspærren, når man fx borer huller i væggen.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal bruge dampspærre eller ej, anbefales det at søge hjælp hos erfarne bygningsarbejdere eller rådgivere.

Hvilke stoffer kan anvendes til forsegling?

Dampspærrer kan forsegles enten med en folieklæber (fugemasse) eller en tape i overlægget eller i forbindelsen med andre bygningsdele.

Ikke alle fugemasser er egnede til brug. Både plastiske fugemasser (oliebaserede) og elastiske fugemasser, såsom silikone eller polyurethan, er ikke ideelle til tætning. Fugemassen vil over tid hærde og blive stiv, og derfor kan den miste kontakten med den. Der er også en risiko for, at stoffer i fugemassen kan reagere med dampspærren og beskadige den.

Folieklæber er fremstillet af kunstharpiks og skal påføres i et lag med en tykkelse på 8-10 mm. Folieklæber er ikke egnet til vådrum eller i samlinger, der konstant udsættes for fugt. Det er heller ikke egnet til materialer, der indeholder bitumen.

Tape er sandsynligvis det mest almindelige materiale til tætning. For at sikre god vedhæftning på begge sider skal tapen være mindst 50 mm bred. Sørg for at bruge en tape, der er velegnet til dampspærrer, fx en med akrylklæber.

Hvilke aspekter skal du være særligt opmærksom på ved installation af en dampspærre?

At installere en dampspærre korrekt er afgørende for, om resultatet bliver vellykket eller en katastrofe. Derfor bør du ikke begynde på opgaven, før du er sikker på, at du ved, hvad du gør. Hvis du er usikker, bør du søge vejledning hos en bygningskyndig. Her er nogle punkter, du bør være særligt opmærksom på:

En god og effektiv isolering af bygningen er essentiel. Det betyder typisk, at der er isoleret med en tykkelse på 150 mm eller mere. Jo bedre isolering, jo færre kuldebroer vil der være, hvilket reducerer risikoen for skadelig kondens i konstruktionen.

Dampspærren skal installeres, så den er fuldstændig tæt overalt – læg især mærke til eventuelle utætheder i samlingerne.
Dampspærren må ikke blive perforeret af elektriske installationer, rør eller lignende. Hvis dette er tilfældet, skal der tætnes omkring de steder, hvor der er lavet huller.
Dampspærren skal placeres på “den varme side” af isoleringen, det vil sige tættere på det opvarmede rum. Dampspærren må ikke være mere end 1/3 af isoleringstykkelsen inde i isoleringen fra den varme side. I fugtige områder, såsom badeværelset, skal dampspærren placeres helt inde på den varme side af isoleringen.
Dampspærren skal placeres på “den varme side” af isoleringen, det vil sige tættere på det opvarmede rum. Dampspærren må ikke være mere end 1/3 af isoleringstykkelsen inde i isoleringen fra den varme side. I fugtige områder, såsom badeværelset, skal dampspærren placeres helt inde på den varme side af isoleringen.
Sørg for, at der er tilstrækkelig ventilation i bygningens konstruktioner, særligt taget (det kolde loft) og andre konstruktioner som fx ydervægge med træbeklædning. Ventilation kan opnås ved hjælp af en eller flere riste/åbninger i gavlen eller med mindre åbninger/spalter langs udhænget ved tagrenden eller rygningen (tagryggen).

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om dampspærre

Vi modtager løbende en masse spørgsmål, så derfor har vi samlet de ofte stillede spørgsmål i nedstående FAQ.