Dug og kondens på vinduerne: Hvorfor? Sådan undgår man det

Dug og kondens på den indvendige side af vinduerne sker, når den varme og fugtige luft møder ruden med den kolde overflade. For at undgå tåge på den indvendige del af et vindue i længere perioder, forhindrer du også råd og skimmel.

Dug og kondens på vinduerne – Hvor kommer dug og kondens fra?

Dug og kondens på vinduerne opstår som følge af, at varm og fugtig luft møder kolde overflader. Det sker typisk der, hvor der er de største kuldebroer.

Når den varme og fugtige luft kommer i kontakt med en kold overflade, som for eksempel et vindue, vil luften blive nedkølet, og den fugtighed, der er i den varme luft, vil blive til kondens på den kolde overflade. Dette sker, fordi kold luft ikke kan holde på lige så meget fugt som varm luft, og når varm luft med meget fugt bliver kølet ned, afgiver den kolde luft noget af fugten som kondensvand – for eksempel på indersiden af ruden.

Dug opstår ofte på ruderne ved vinduesrammen, fordi afstandslisten mellem glassene nedkøler kanten af ruden og skaber en køligere overflade. Dug er desuden meget iøjnefaldende på ruder, hvilket gør, at man lægger mere mærke til det. Men dug dannes også på kolde vægge, selvom det er mindre synligt. I nogle tilfælde kan man se dug på væggene som sorte områder, hvilket skyldes, at sod og aske fra blandt andet stearinlys, støv og cigaretrøg kan samle sig på den fugtige væg.

Kondens dannes let, når mange mennesker er samlet i et opvarmet rum og/eller det er koldt udenfor.

Dug og kondens på vinduerne kan også forekomme på ydersiden af ruder, når temperaturerne om natten og om morgenen er meget lave sammenlignet med dagtimerne. Dette sker særligt i april og september. Hvis du ser dug på ydersiden af dine ruder, er det faktisk et godt tegn på, at ruderne isolerer godt, da overfladetemperaturen er lav.

Overvejer du om du skal have nye vinduer? Beregn vejledende pris for termoruder med vores prisberegner her

Hvad får dug til at dannes på forskellige slags vinduer?

I dagens verden findes der et væld af vinduestyper, og afhængig af deres opbygning og materiale kan dug opstå på adskillige måder og i varierende grad.

Enkeltlags glasvinduer

I dag er det sjældent at finde vinduer med kun ét lag glas. Men hvis du har sådanne vinduer, vil dug let opstå, da enkeltlags glas hurtigt afkøles af den kolde luft udefra. Når den indendørs luft er varm og fugtig, kan der dannes så meget dug på ruden, at den siver ned og samler sig på trærammen. Dette problem opstår sædvanligvis, når det er køligt udenfor og temperaturen er højere indendørs.

For at løse dette problem kan du installere et forsatsvindue og montere tætningslister. Jo bedre forsatsvinduet passer til vinduet, desto mindre dug vil der dannes. Luften mellem vinduerne fungerer som isolering og holder fugtigheden fra indeluften væk fra den yderste, kolde rude.

Forsatsvinduer og koblede vinduer – en fugtig problematik

Både forsatsvinduer og koblede vinduer kan opleve dugdannelse mellem ruderne samt på den inderste rude – et både irriterende og æstetisk problem.

Dug mellem ruderne opstår, når tætningslisterne ikke er helt tætte, hvilket tillader varm, fugtig indeluft at finde vej ind mellem glassene og skabe kondens på det yderste glaslag.

Hvis du oplever dug på indersiden af dine forsatsvinduer og koblede vinduer, er manglende ventilation ofte synderen. Sørg derfor for at forbedre din boligs ventilation, så du undgår dette fugtige problem.

Vær opmærksom på, at dug også kan opstå i forbindelse med kraftig sommerregn, da regnen kan afkøle ruden hurtigt og føre til kondensdannelse.

Læs også:

Punkterede rude: Sådan udskiftes et punkteret vindue

Termovinduer og dugproblemer

Dug på indersiden af termovinduer skyldes ofte utilstrækkelig ventilation. Desuden kan der opstå ekstra dug langs ruderne, da aluminiumslisterne ved vinduernes kanter skaber en kuldebro til det inderste glaslag, som dermed bliver koldere end rumluften. Dette betyder, at den varme luft inde i rummet kondenserer på ruderne i en båndformet zone omkring metalkanten, fordi glasset er koldere på dette sted.

Termovinduer med varm kant

Nogle termovinduer er udstyret med en varm kant, hvor afstandslisten mellem de to glaslag er lavet af hård plast. Dette reducerer kuldebroen, da plast ikke er en lige så god varmeleder som aluminium.

Udskiftning af termoruder

Hvis der er dug mellem ruderne, betyder det, at termoruden er punkteret og skal udskiftes. Du kan nøjes med at skifte selve termoruden, altså glasset, og beholde vinduesrammen. I sådanne tilfælde bør du overveje at opgradere til energiruder.

Energiruder og dug

Du har måske bemærket, at der ofte dannes dug på ydersiden af dine energiruder, især i april og september og særligt om natten. Dette sker, når ruden køles ned efter mørkets frembrud, og temperaturen stiger hurtigt om morgenen. Den hurtige opvarmning af luften skaber dug på ruden, som forsvinder igen, når solen varmer ruden op i løbet af formiddagen.

Dette fænomen er mest udtalt på vest- og sydvendte vinduer og optræder sjældnere på østvendte vinduer. Hvis du har et stort tagudhæng på din bolig, kan det reducere duggen, det samme gælder overdækning over energiruderne, som for eksempel en overdækket terrasse, en altan ovenpå eller lignende.

Selvom det kan være irriterende ikke at kunne se ud, er der faktisk grund til at være glad. Dug på ydersiden af ruden er nemlig et bevis på dine lavenergiruders effektivitet – de holder varmen inde og kulden ude. Energiruder er designet til at holde på varmen, så overfladetemperaturen på rudens yderside er lav, hvilket skaber dug på den kolde overflade. Der findes dog glastyper med en særlig coating, som kan modvirke dug på ydersiden. Og du behøver ikke bekymre dig om vinduesrammen – den er konstrueret til at modstå vand og regn, så den kan sagtens håndtere lidt dug.

Er det normalt at se dug på nye vinduer?

Ja, det er faktisk helt almindeligt at opleve mere dug på ruderne, når du udskifter dine vinduer. Det sker, fordi bygningen nu er mere tætsluttende og kræver bedre udluftning.

Så hvis du lige har fået nye vinduer og bemærker mere dug på indersiden end før, er det værd at være opmærksom. Det kan skyldes, at dine gamle vinduer var utætte og gav mere naturlig ventilation, hvilket de nye, tætte vinduer ikke gør – og derfor opstår der dug på indersiden.

For at undgå dette problem bør du sørge for at lufte grundigt ud mindst tre gange om dagen, medmindre du har et mekanisk ventilationsanlæg, der klarer udluftningen for dig. Det kan desuden være en god idé at holde ventilationsspalterne i vinduerne åbne hele tiden.

Hvad indebærer dug egentlig?

Hvis duggen opstår, fordi mange mennesker er samlet i et opvarmet rum, det er koldt udenfor, eller den optræder i nattens og morgenens tidlige timer, så er der ingen grund til bekymring. Dug på disse tidspunkter er helt normalt og kan fjernes ved udluftning.

Men hvis duggen er mere udbredt, bør du være opmærksom. Er der konstant dug på indersiden af dine vinduer, eller er det så meget, at det bliver til vand på rammen, kan det føre til råd og svamp. Dette kan indikere, at din boligs indeluft har en for høj fugtighed, og at der er behov for mere ventilation.

Dug kan dog også betyde, at dine vinduer er godt isolerede. Uanset årsagen, kan dug på vinduerne gøre trærammer og sprosser våde, hvilket kan føre til skimmelsvamp og i værste fald rådskader. Dette kan i sidste ende påvirke indeklimaet i din bolig negativt.

Så hvis der er meget dug og kondens på vinduerne, bør du overveje, om der er tiltag, du kan tage for at forbedre ventilationen i din bolig.

Hvordan kan du mindske duggens påvirkning?

For at reducere dannelsen af dug kan du tage følgende skridt:

Sænk luftfugtigheden i rummet ved at lufte ud eller benytte dig af alternative ventilationsmetoder.
Sørg for at lufte ud og skabe gennemtræk tre gange dagligt i cirka 5-10 minutter.
Skru op for varmen indenfor, så den relative luftfugtighed mindskes.
Overvej at installere koblede vinduer eller forsatsvinduer på dine nuværende vinduer, eller måske endda investere i helt nye vinduer.

Se i videoen hvordan du minimere dug og kondens på ruden

Ventilationens betydning

I de rum, hvor fugtigheden er høj, er det ekstra vigtigt med god ventilation. Køkkenet, badeværelset og soveværelset er oplagte steder, hvor fugt opstår, ligesom kælderen og bryggerset, hvor tøjet tørres.

Vores egen kropspåvirkning

Vi mennesker bidrager også selv til varme og fugt i rummene. Dette mærkes særligt, når mange personer er samlet på ét sted. I værelser og soverum, hvor vi tilbringer mange timer, og hvor luften kan virke stillestående, er behovet for ventilation stort.

Familiens fugtproduktion

En familie bestående af to voksne og to børn skaber omkring 8,5 liter væske i løbet af et døgn. Cirka halvdelen af denne fugttilførsel kommer fra huden og udåndingsluften. Af denne grund er det yderst vigtigt at sikre en effektiv ventilation.

Læs også:

Vinduer med ventilation: Se fordele, muligheder samt pris

Udluftning

Hvis du ikke har et mekanisk ventilationssystem, der både fjerner gammel luft og bringer frisk luft ind, bør du sørge for at lufte ud ved at skabe gennemtræk mindst tre gange om dagen i 5-10 minutter ad gangen. Dette hjælper dig med at slippe af med den fugt, der langsomt bygger sig op i løbet af dagen og giver dig et generelt bedre indeklima med mindre fugt, færre partikler og lignende.

Husk dog at undgå at lufte ud i mere end 5-10 minutter af gangen, da det kan få overfladerne til at blive kølet ned. Dette kan føre til, at den resterende fugtighed kondenserer, hvilket man ofte ser på væggene i soveværelser, hvor folk sover med åbne vinduer.

Det er særligt vigtigt at lufte ud om morgenen, efter du har sovet hele natten, og efter madlavning. En luftning lige før sengetid reducerer antallet af partikler og giver en behagelig, frisk luft at starte natten på.

Investering i nye vinduer

Selvom gamle vinduer kan give en naturlig ventilation på grund af utætheder i rammen, er det ikke den ideelle løsning.

En mere effektiv metode er at have kontrol over ventilationen, så du kan justere den efter behov. Dette er vigtigt for at minimere varmetabet, der sker, når den varme luft slipper ud gennem vinduerne.

For at styre ventilationen selv, kan du benytte ventilationsriste i ydermuren, ventilationssprækker i toppen eller siden af vinduet, eller en form for elektrisk ventilation.

Hvis din bolig har utætte vinduer, bør du overveje at investere i nye, tætte vinduer med en god isoleringsværdi og supplere med “kontrolleret” mekanisk ventilation.

Hvis du ikke sørger for tilstrækkelig ventilation, kan det føre til dannelsen af dug og kondens på vinduerne, som resultat af at din bolig er blevet mere tætsluttet. Dette kan også ske, hvis du for nylig har efterisoleret eller tilmuret ventilationsriste.

Er du træt af dug på indersiden af dine vinduer? 

Her er en løsning til daglig brug:

Hvis dine vinduer danner dug indvendig, er det vigtigt at tørre det væk hver dag. På denne måde reducerer du risikoen for skimmelsvamp og undgår råd og svamp i karm og rammer. Brug blot en tør klud eller noget køkkenrulle og afslut med frisk udluftning.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål

Vi modtager løbende en masse spørgsmål, så derfor har vi samlet de ofte stillede spørgsmål i nedstående FAQ.