Fugt i væggen – Find kilden og løs problemet

Hvor meget koster det at få en terrasse anlagt af en professionel? Læs videre her og find ud af priserne for at få anlagt en terrasse med forskellige typer af sten.

Fagekspert
Mark
Ajourført d. 13. oktober 2023
Disclaimer
Det redaktionelle team på Mit Byggeri er uafhængigt og objektivt. For at støtte vores journalistiske arbejde og fortsætte med at kunne tilbyde dette indhold gratis til vores læsere, modtager vi kompensation fra de virksomheder, der annoncerer på mit-byggeri.dk.

Denne kompensation kommer fra to hovedkilder:

For det første tilbyder vi betalte placeringer til annoncører for at præsentere deres tilbud. Den kompensation, vi modtager for disse placeringer, påvirker, hvordan og hvor annoncørernes tilbud vises på webstedet.

For det andet inkluderer vi også links til annoncørernes tilbud i nogle af vores artikler; disse "affiliate links" kan generere indtægter for vores websted, når du klikker på dem.

Den kompensation, vi modtager fra annoncører, påvirker ikke de anbefalinger eller råd, vores redaktionelle team giver i vores artikler, eller påvirker på nogen måde indholdet på Mit Byggeri.
Fugt i væggen
Fugt i væggen kan resultere i skimmelsvamp, og er derfor noget man bør tage alvorligt og løse, inden problemet udvikler sig.

Få 3 Tilbud på udbedring af fugtskade

  • Få 3 Gratis Tilbud i hele landet
  • 4.6 stjerner på Trustpilot fra 3230 anmeldelser
  • Entreprisegaranti som dækker fejl og mangler op til 35.000 Kr.

Læs også: Luftfugtighed – Hvad er den ideelle luftfugtighed indendørs?

Fugt i væggen – hvad skal du gøre?

Når du oplever fugtproblemer i væggene, er det vigtigt at finde årsagen bag fugtigheden og afhjælpe problemet så hurtigt som muligt.

Fugt kan medføre nedbrydning af husets konstruktion og forårsage uoprettelige skader. Hvis du ikke tager hånd om alvorlige fugtproblemer i tide, kan det blive meget dyrt at løse dem.

I denne artikel får du indsigt i, hvordan fugtskader opstår, og hvad du bør gøre, hvis du oplever fugt i væggene.

Fugt er ikke kun skadeligt for byggematerialerne og indboet i dit hjem. Hvis fugtighedsniveauet har været for højt over længere tid, kan det i mange tilfælde føre til dannelse af skimmelsvamp, hvilket generelt skaber et dårligt indeklima.

Skimmelsvamp kan fremstå som store pletter på væggen og er meget ubehageligt at opholde sig i nærheden af, særligt hvis du har astma eller allergi.

Indikationer på fugt i væggen

Indikationer på fugt i væggen
Indikationer på fugt i væggen kan være mørke fugtskjolder, og er relativt tydelige at se.

Fugt i væggen kan manifestere sig på adskillige måder. Hvis problemet er meget udbredt, vil der være synlige fugtskjolder og pletter på væggens inderside. I sådanne tilfælde vil du ikke være i tvivl om, at der er opstået et problem, som skal tages hånd om.

I situationer, hvor mindre fugt er trængt ind i væggen over en længere periode, kan der opstå skimmelsvamp, som tydeligt vil kunne ses på væggene. Skimmelsvamp er en sikker indikation på, at der er fugtproblemer og er ofte den første indikator, du møder.

Fugt i væggen kan få tapet og maling til at løsne sig, og hvis det drejer sig om pudsede vægge, kan pudsen løsne sig fra murstenene. Løs puds kan opdages ved at banke på væggen. Hvis lyden er hul, er det en indikation på, at pudsen er løsnet.

I sjældne tilfælde kan du støde på råd i paneler og træværk i væggen. Dog indebærer det, at fugtproblemet har været til stede i en længere periode.

Uanset hvilke af disse indikationer på fugt du oplever, bør de alle få dig til at handle. Fugt i væggene er meget skadeligt for bygningen, og årsagen til problemet skal findes så hurtigt som muligt, uanset om det er en større Tagreparation der er årsagen, for at udbedre skaden.

Især skimmelsvamp kan være en særdeles ubehagelig indtrænger, der kan forværre symptomer hos personer med astma og allergi.

Årsager til fugtige vægge

Når du opdager tegn på fugt i dit hjem, er det vigtigt at finde ud af, hvad der forårsager fugtproblemerne. Hvis der pludselig og uden forvarsel opstår fugtmærker på væggen, indikerer det en skade, der netop er sket. Det kan for eksempel skyldes et utæt rør i væggen, som hører til vandinstallationen eller husets varmesystem. Denne type skader er lette at identificere, og fugtproblemet er normalt begrænset til et lille område.

Fugtproblemer, der opstår på vægge, der vender ud mod badeværelser, kan tyde på en utæthed i rørene eller at væggene i brusekabinen ikke er korrekt vådrumssikret.

Manglende vådrumssikring kan medføre, at der siver vand ind mellem fugerne og videre ind i væggen, hver gang du tager et bad. Det kan være svært at finde ud af, hvor skaden er opstået, da selv små mængder vand kan gøre store områder på væggen fugtige.

Mange ældre huse har problemer med fugt i kældervæggene. Disse fugtproblemer kan være vanskelige at løse, da fugten ofte kommer fra det omkringliggende terræn. Nogle af de mest almindelige årsager til fugtige kældervægge kan være utilstrækkelige omfangsdræn langs ydervæggene.

Fugten kan også komme fra terrasser eller indkørsler, hvor regnvandet ikke ledes effektivt væk, men i stedet løber ind mod huset.

Forkert efterisolering af kælderrum og krybekældre kan også forårsage fugtproblemer i væggene.

Defekte eller tilstoppede tagrender og nedløbsrør er en almindelig årsag til fugtskader på vægge. Hvis det regner kraftigt i en periode, og vandet ikke bliver ledt ned i kloakken, kan vandet trænge ind gennem væggen og forårsage fugtskader på den indvendige side. Denne type fejl er let at opdage og hurtig at reparere, men du kan risikere, at der allerede er sket uoprettelig skade på de materialer, som væggen er opbygget af.

Er du usikker, så søg råd hos en ekspert

Det kan være udfordrende at fastslå, hvor fugtproblemerne kommer fra og hvordan de skal løses. Hvis der er tale om et utæt rør eller en anden mindre lokal skade, vil det være nemt at finde problemet og få professionel assistance til at reparere det.

Hvis fugtproblemet spreder sig over større områder, kan det være mere kompliceret at finde skadens kilde. Ved at søge hjælp fra en ekspert med den nødvendige byggetekniske viden, vil det være lettere at identificere alle kilderne til fugtproblemet, og du vil hurtigere kunne påbegynde udbedringen.

Det er yderst vigtigt at opspore og rette alle årsagerne til fugtproblemerne. Hvis du kun udfører en lokal reparation, skal du være sikker på, at der ikke vil opstå en ny skade et andet sted i installationen. Hvis der er tale om en vandskade forårsaget af et utæt rør, vil en fagperson kunne vurdere, om det er værd at reparere det ene rør, eller om installationen er så gammel og nedslidt, at en større udskiftning er nødvendig.

Når håndværkeren har identificeret årsagen til dine fugtproblemer, er det vigtigt at kontakte dit forsikringsselskab. Nogle fugtskader er dækket af husforsikringen eller ejerskifteforsikringen som standard, og du vil kunne få dækket udgifterne til udbedring.

Fugt i væggen bør straks udbedres

Det er vigtigt, at du hurtigt får løst problemet, når du bemærker tegn på fugt i væggen. Fugt kan nemlig i løbet af kort tid medføre skader på huset, som kan blive meget omkostningsfulde at reparere. Jo før du afhjælper årsagen til fugtproblemet, desto større chance har du for at minimere skaden og dermed udgifterne til håndværkere og materialer.

Hvis væggen har været fugtig gennem en længere periode, kan det resultere i ødelæggelse af væggens materialer. Mursten og gasbeton vil ofte kunne tørres ud, når fugtproblemet identificeres, men vægge lavet af lettere materialer, såsom træ og gips, vil højst sandsynligt kræve udskiftning af de beskadigede materialer.

Behandling af fugtproblemer i vægge

Løsningen af fugtskader afhænger i høj grad af den specifikke situation og konstruktionen af dine vægge.

Når du først har identificeret og rettet årsagen til fugtproblemet, kan du fokusere på at finde den bedste måde at reparere skaderne på de påvirkede vægge.

Det er en god idé at måle fugtighedsniveauet i rummet og de skadede materialer. Du kan måle luftfugtigheden i rummet med et almindeligt hygrometer. For at måle fugtighedsgraden i vægge, træværk og andre materialer, skal du bruge en fugtmåler, som kan købes for et par hundrede kroner i et lokalt byggemarked.

Generelt bør fugten fjernes så hurtigt som muligt. Den nemmeste måde at tørre et rum eller et hus ud er ved at bruge en affugter. Affugteren trækker fugt ud af lokalets luft og dermed også ud af de beskadigede materialer. Afhængig af model og størrelse kan en affugter reducere fugtindholdet med flere liter vand om dagen.

Hvis fugtskaderne har ført til angreb af skimmelsvamp, vil svampene ikke kunne overleve, når den relative luftfugtighed sænkes.

Hvis du på forhånd kan se, at nogle af vægmaterialerne er så ødelagte, at de skal udskiftes, kan du fjerne dem straks, hvis det er muligt. Der er ingen grund til at bruge tid på at tørre materialer, der alligevel skal udskiftes.

Når luftfugtigheden i rummet og fugtighedsgraden i væggen er sænket til et acceptabelt niveau, kan du begynde at udskifte de beskadigede bygningselementer.

Få et tilbud på behandling af fugtige vægge

Fugtskader bør altid tages meget seriøst, og derfor anbefales det, at du kontakter en professionel fagperson. Hvis fugtårsagen ikke udbedres korrekt, er der stor risiko for, at problemet opstår igen – måske på et andet sted i konstruktionen næste gang.

Hvis der er fundet spor af skimmelsvamp, skal angrebet stoppes øjeblikkeligt for at forhindre svampens spredning. Skimmelsvamp bidrager generelt til et dårligt indeklima og skal derfor bekæmpes både hurtigt og effektivt.

I nogle situationer kan årsagen til fugt i væggen skyldes fejl i bygningens konstruktion. I sådanne tilfælde er det ikke muligt at stoppe problemet, men opgaven kræver i stedet, at konstruktionen ændres for at undgå fremtidige fugtproblemer.

Prisen for udbedring afhænger helt af opgavens størrelse. I nogle tilfælde kan problemet hurtigt elimineres, og efter en udtørring af rummet er opgaven løst. I mere komplekse tilfælde skal væggen muligvis nedbrydes, og konstruktionen ændres. Derfor kan det være en god idé at indhente flere tilbud, så du får et overblik over, hvad den endelige pris vil være.

Du kan f.eks. indhente tilbud fra 3 forskellige virksomheder, så du har mulighed for at vælge det tilbud, der passer bedst til dine præferencer, eller det tilbud, der er mest økonomisk.

Få 3 Tilbud på udbedring af fugtskade

  • Få 3 Gratis Tilbud i hele landet
  • 4.6 stjerner på Trustpilot fra 3230 anmeldelser
  • Entreprisegaranti som dækker fejl og mangler op til 35.000 Kr.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om fugt i væggen

Vi modtager løbende en masse spørgsmål, så derfor har vi samlet de ofte stillede spørgsmål i nedstående FAQ.

Hvilke årsager kan der være til fugt i væggen?

Der vil altid være en lille mængde fugt i væggen, men kun den nødvendige mængde. Skadelige niveauer kan skyldes problemer med den ydre mur, utætheder, insekter, kondens eller noget helt andet. Dette kan føre til helbredsskadelige vækster og bør behandles hurtigt.

Hvordan kan fugt i væggen se ud?

Fugt i væggen kan fremstå som pletter, der ligner og kan udvikle sig til skimmelsvamp og svampevækst. Små angreb af fugtpletter kan fjernes med klorbaseret rengøringsmiddel eller forskellige skimmelbekæmpende produkter. Større angreb bør behandles af fagfolk og kan blive kostbart.

Hvordan kan fugt i væggen behandles?

Fugt i væggen bør vurderes af en professionel, såsom en fugtekspert, der ofte også vil kunne tage sig af problemet. Hvis der er tale om vand i væggen, kan det være nødvendigt at bruge en affugter, der skal arbejde i en længere periode.

Hvem kan behandle fugt i væggen?

Fugt i væggen kan inspiceres og behandles af en fugtspecialist, der ofte også kan hjælpe dig med at løse problemet. Der findes desuden maskiner som affugtere, der kan hjælpe i mindre grad. Søg dog altid råd fra en fagperson først.

Hvad koster det at behandle fugt i væggen?

Prisen for at behandle fugt i væggen kan variere meget og afhænger af omfanget og alvorligheden af fugtskaderne. Det er dog en investering værd, da det ellers kan medføre sundhedsrisici eller underminere husets stabilitet. Kontakt eventuelt dit forsikringsselskab for at se, om de kan dække en del af omkostningerne.

Er det muligt at forebygge fugt i væggen?

God ventilation kan hjælpe med at forhindre fugt i væggen. Undgå kondens i sommermånederne og luft ud, når luften er køligere. Vær særlig opmærksom på kælderen og lad væggene ånde, for eksempel ved hjælp af diffusionsåben maling. Vær opmærksom og handle ved de første tegn på fugt.

Metode og kilder

Indholdet i denne artikel er uvildigt og bygger på dokumenteret viden. Den bliver løbende opdateret, så gældende viden og regler er medregnet.

Kilder:

BR18 – Vejledning om fugt & vådrum