Nyt tag ovenpå det gamle: Vejledning og prisberegner her
Det er ikke altid nødvendigt at skifte hele taget ud, når man ønsker at erstatte det gamle tag. I nogle tilfælde kan man beholde det eksisterende tag og montere en ny belægning af profilerede stålplader ovenpå den gamle tagbelægning. Det nuværende tag vil således fungere som en form for undertag.

Det er dog ikke altid anbefalelsesværdigt at lægge et nyt tag over det eksisterende. Læs her om prisen på at lægge nyt tag over det gamle, samt hvilke aspekter du bør være opmærksom på, før du går i gang.
📝 Modtag 3 faste tilbud på nyt tag 📝
Prisestimatet fra vores beregner er en god vejledning når du skal vælge tagtype eller se hvordan du kan holde dig indenfor dit budget, men er altid forbundet med en usikkerhed. Derfor anbefaler vi at du får 3 tilbud på din opgave når du er klar til at gå videre.
Derfor samarbejder vi med platformen 3byggetilbud som siden 2000 har formidlet mere end 500.000 byggeprojekter for danskerne. Hos 3 byggetilbud kan du helt uforpligtende indsende din opgave og få 3 tilbud tilbage fra håndværkere.

Med tilbuddene i hånden kan du få oprettet en byggekredit i banken eller omlagt dit realkreditlån og komme godt igang med dit nye tag.
Bestil dine 3 tilbud ved at trykke på knappen herunder
Hvor meget koster et nyt tag på det gamle?
Man bruger normalt ståltag – f.eks. Decra – som tagdækning på det nuværende tag. Dette skyldes, at ståltag er en ret let tagdækning, der derfor ikke lægger meget pres på det eksisterende tag. Du kan læse mere om Decratag i vores artikel her eller om ståltag generelt i vores artikel her.
Priserne for de forskellige slags ståltag er som følger:
Ståltagtype | Pris pr. m2 inkl. montering og moms, men ekskl. ekstraudstyr |
Decra (Aerodek) ståltag | Ca. 1.300 kr. pr. m2 |
Metrotile ståltag | Ca. 1.200 kr. pr. m2 |
Profilmetal ståltag | Ca. 1.150 kr. pr. m2 |
Lindab ståltag | Ca. 1.100 kr. pr. m2 |
HP-ståltag | Ca. 1.100 kr. pr. m2 |
Decra anvendes som regel som ståltag oven på det gamle. En fuld udskiftning af et ståltag koster cirka 750 DKK pr. kvadratmeter inkl. arbejdstimer. Men eftersom det eksisterende tag ikke skal fjernes, vil prisen for et nyt Decra-tag på det nuværende ligge på omkring 225-300 kr. pr. kvadratmeter inkl. arbejdstimer.
Læs også: Nyt tag pris? – Prisberegner til alle tagtyper (2023 Priser)
Fordele ved at lægge nyt tag over det gamle
Det er klart, at der er en betydelig fordel ved at lægge et nyt tag oven på det gamle, fremfor at skifte hele taget ud: man kan spare penge. Faktisk kan man reducere omkostningerne til tagrenovering med 30-40 % ved at beholde det nuværende tag.
Ulemper ved at lægge nyt tag over det gamle

Det er ikke altid den bedste løsning at lægge et nyt tag oven på det gamle. Nogle af ulemperne ved denne metode er:
- Manglende overblik over skader og lækager: Det er ikke altid muligt at kontrollere, om der er opstået skader på den underliggende tagstruktur. Dette kan resultere i dyre fugt- og skimmelskader, dårligt indeklima eller utilstrækkelig isolering.
- Risiko for skærpede asbestregler i fremtiden: Hvis det gamle tag indeholder asbest, kan der være risiko for, at det bliver et lovkrav at fjerne det helt. I 2019 vedtog Holland en lov, der kræver, at alle asbesttage skal være fjernet senest i 2024 på grund af sundhedsrisikoen. Det er ikke utænkeligt, at EU eller det danske Folketing vedtager en lignende lov. Hvis det bliver et krav i Danmark, at alle asbestholdige tage skal fjernes inden en bestemt dato, og man har lagt et ståltag oven på det gamle asbestholdige eternittag, betyder det, at hele taget skal brydes op igen. Dette vil være omkostningsfuldt.
- Isolering: Ståltaget, der lægges oven på det gamle tag, har ikke isolerende egenskaber. Derfor er det vigtigt at sikre, at det gamle tag er godt isoleret og opfylder kravene om efterisolering på 300 mm, før du lægger et nyt tag oven på det gamle.
- Nedsat levetid: Selvom mange producenter af stålplader tilbyder op til 30 års garanti, er der risiko for en kortere levetid ved at lægge nyt tag oven på det gamle sammenlignet med at udskifte hele taget. I nogle tilfælde vil levetiden kun være 15-20 år.
Hvornår er det en fordel at lægge nyt tag over det gamle?
Selvom der kan være nogle ulemper ved at lægge et nyt tag ovenpå det gamle, kan det under visse omstændigheder stadig være en god løsning. Af denne årsag er 9 ud af 10 Decra-tage, som Jydsk Tagteknik installerer, lagt ovenpå eksisterende tage.
Du kan i videoen her se hvordan man kan lægge nyt tag ovenpå det gamle
Hvorvidt det er en god idé at lægge et ståltag over det nuværende tag afhænger af følgende faktorer:
- At det nuværende tag ikke indeholder asbest (du kan kontrollere, om dit tag er asbestholdigt ved at følge vores vejledning her).
- At der ikke er risiko for fugt- eller skimmelskader i det nuværende tagkonstruktion.
- At det nuværende tag er godt isoleret og opfylder kravene til efterisolering på 300 mm (læs mere her).
Generelt anbefaler vi dog, at du konsulterer en byggetekniker, før du træffer en beslutning.

Få 3 Tilbud på et nyt tag
- Få 3 Gratis Tilbud i hele landet
- 4.6 stjerner på Trustpilot fra 3230 anmeldelser
- Entreprisegaranti som dækker fejl og mangler op til 35.000 Kr.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål om nyt tag ovenpå det gamle
Vi modtager løbende en masse spørgsmål, så derfor har vi samlet de ofte stillede spørgsmål i nedstående FAQ.
Kan man ligge et nyt tag ovenpå det gamle?
Ja og det giver ofte mening hvis du har tagpap, eternitplader eller lignende og tagfladen i forvejen er isoleret. Det kræver dog en vurdering fra en fagperson.
Kan man ligge et nyt tag ovenpå asbesttag?
Tidligere har man i høj grad lagt et nyt tag ovenpå eternitplader med asbest da det var hurtigt og billigt. Det anbefales dog ikke længere da der er en risiko for EU krav om fjernelse af alle tage der indeholder asbest og det ville betyde at både det gamle og nye tag skal pilles ned. Du må dog gerne gøre det i øjeblikket.
Metode og kilder
Indholdet i denne artikel er uvildigt og bygger på dokumenteret viden. Den bliver løbende opdateret, så gældende viden og regler er medregnet.
Kilder: