Stråtag: Beregn pris, find inspiration og se regler her

Stråtage oplever en mindre renæssance og bliver stadig mere populære i Danmark. Ifølge Danmarks Statistik fandtes der i 2022 53.854 bygninger, herunder 9.118 sommerhuse, med stråtag.

Det nutidige stråtag er både miljø- og klimavenligt, brandhæmmende, isolerende og har en lang holdbarhed. Dog kræver det lidt mere vedligeholdelse i forhold til andre tagbeklædninger.

Læs også: Nyt tag pris? – Prisberegner til alle tagtyper (2023 Priser)

Hvor meget koster et nyt stråtag?

Et stråtag har normalt en pris på omkring 1.500-2.000 kr. pr. m2 inkl. moms. Denne pris inkluderer alt, såsom tækkemands arbejdsløn, nye lægter og andre materialeomkostninger.

Det betydelige prisinterval skyldes, at den endelige pris afhænger af flere faktorer, såsom:

• Tagets hældning: hvis taget har en stor hældning, vil udgifterne til faldsikring og lignende normalt være højere.
• Tagets kompleksitet: Ovenlysvinduer, tagkviste og skotrender øger tagets kompleksitet. Tækkemanden skal være omhyggelig, når han arbejder med disse områder, da de kan være særligt udsatte for fugt under regn.
• Højde til tagfod: jo højere tagfoden er, desto højere vil kvadratmeterprisen normalt være, da der skal tages højde for ekstra omkostninger til stillads.
• Tagtilbehør: hvis kviste, rytterlys eller ovenlysvinduer skal renoveres, vil det øge den endelige pris.
• Rygning: forskellige former for rygning varierer i pris. For eksempel er kobber-rygning dyrere end den traditionelle halmrygning.

En tommelfingerregel er, at et nyt stråtag koster cirka det samme som et tegltag pr. kvadratmeter.

Hvad er levetiden for et stråtag?

Generelt kan et stråtag forventes at have en levetid på 40-60 år på de nordvendte sider og 20-40 år på de sydvendte sider. Dette skyldes, at sollyset nedbryder stråene hurtigere, hvilket resulterer i en kortere levetid for de sydvendte sider.

Den store variation i levetiden kan tilskrives forskellige faktorer, såsom:

• Kvaliteten af materialer og arbejdet med stråtaget
• Tagets tykkelse og hældning
• Bygningens placering og eventuel eksponering for klimaforhold
• For eksempel har stråtage ved Vestkysten ofte en lavere levetid på grund af vind-, salt- og solpåvirkning.

En anden faktor, der påvirker levetiden for et stråtag, er tagets hældning. En tommelfingerregel er, at levetiden for et stråtag reduceres med op til 10 år for hver 5 grader, tagets hældning formindskes. Jo fladere stråtaget er, jo mere direkte sollys vil det nemlig blive udsat for.

Tip: Et godt tegn på, at stråtaget skal udskiftes, er hvis trådene, der fastgør tagrørene/stråene til tagkonstruktionens lægter, er rustet væk. Når trådene er rustet væk, blæser tagrørene nemt væk. En tækkeekspert kan også hjælpe dig med at vurdere stråtagets tilstand.

Konstruktion af stråtag

Stråtagets konstruktion varierer afhængigt af regionale forskelle, ønsket om brandsikkerhed, tagtilbehør og arkitektoniske overvejelser. En almindelig stråtagsopbygning ser ud som følger:

• Spær og lægter: Det inderste lag i stråtaget er spær og lægter. Lægterne anvendes til at fastgøre tagdækningen og hjælper også med at stabilisere spærene.
• Glasfiberdug: For at øge brandsikkerheden installeres normalt et lag glasfiberdug (fx Sepatec), som fastgøres til tagets lægter. Glasfiberdugen kan eventuelt suppleres med brandisolering.
• Tagrør: selve tagdækningen består af tagrørene/stråene, som er anbragt forskudt oven på hinanden. På denne måde ledes regnvand væk fra taget. Når taget er færdigbygget, er det kun stråenes ender, også kaldet rodender, der er synlige.
• Rustfrit tækketråd: alle tagrørene/stråene er fastgjort til lægterne med rustfrit tækketråd og tækkeskruer.
• Rygning/mønning: Rygningen afslutter stråtaget øverst og er tagets mest udsatte område. Du kan vælge mellem forskellige typer af rygninger, som alle har forskellig levetid – læs mere om typerne i det relevante afsnit.

Du kan her se hvordan et stråtag bliver monteret.

Hvilke fordele er der ved stråtag?

• Miljøvenligt: Stråtag er fremstillet af naturlige materialer og har en betydeligt lavere klimapåvirkning sammenlignet med andre tagmaterialer. En livscyklusvurdering udført af Teknologisk Institut viser, at stråtag er det mest miljøvenlige tagmateriale. Efter 30-60 års brug kan stråtaget komposteres og dermed blive en del af naturens kredsløb.
• Effektiv isolering: Stråtag har en naturlig varmeisolerende effekt. Isoleringsevnen svarer omtrent til 50 mm mineraluld, hvis der er ventilation under taget, og cirka 100 mm, hvis det lægges på en lukket konstruktion. Dette sikrer et behageligt indeklima året rundt, da huset forbliver køligt om sommeren og varmt om vinteren.
• Smukt og traditionelt tagmateriale: Stråtag er en integreret del af den danske byggetradition og passer særligt godt ind i sommerhusområder.

Hvilke ulemper er der ved stråtag?

• Øget brandrisiko: Selvom man kan brandsikre et stråtag (se metoderne i afsnittet her), vil der altid være en højere brandfare sammenlignet med andre tagmaterialer.
• Mere vedligeholdelse er nødvendig: Ved stråtag skal du forvente en smule mere vedligeholdelse, som skal udføres af en tækkemand.
• Stråtag er ikke tilladt i byområder: På grund af den øgede brandrisiko er stråtag ikke tilladt i byområder. Dog kan det i nogle sommerhusområder være det eneste tilladte tagmateriale ifølge lokalplanen.
• Minimum hældning på 45°: Et stråtag kræver mindst en taghældning på 45°. Dette kan være problematisk i visse sommerhusområder, hvor den horisontale højdegrænse er maksimalt 5 meter.

Hvilke tagvirksomheder arbejder med stråtag?

Tagdækning er en 3-årig uddannelse for fagfolk på niveau med andre håndværkerfag, og derfor bør du vælge et tagdækningsfirma med uddannede tagtækkere, der har specialviden om stråtag.

I fortiden var det ikke en formaliseret kompetence, men i dag er tagtækkere tilknyttet Tækkelauget, som repræsenterer omkring 400 tagtækkere fordelt på cirka 200 tagdækningsvirksomheder.

Tækkelauget blev grundlagt i 2001 og er i dag en del af DI Byggeri. Når du hyrer et firma, der er tilknyttet Tækkelauget, er arbejdet dækket af Byg Garanti og etiske retningslinjer. Du kan derfor være sikker på, at det er en ekspert, der udfører arbejdet.

Hvordan vedligeholdes et stråtag?

For almindelige husejere er det ikke muligt selv at udføre anden vedligeholdelse af stråtaget end en regelmæssig inspektion. Det anbefales, at stråtaget gennemgås grundigt nedefra mindst hvert andet år eller efter en kraftig storm.

Særligt stråtagets rygning – også kendt som mønning – er et udsat område. Almindelige rygninger til stråtag, såsom halm- eller lyngrygning, har normalt en levetid på 5-10 år, hvorefter de skal udskiftes.

Om ønsket kan du bede tækkemanden om at give taget en skønhedskur efter for eksempel 15 og 25 år. Den kan indebære en forsigtig afklipning af den forvitrede eller mosdækkede overflade samt en opbankning af kanterne, så de atter fremstår skarpe, som da de var nyopførte.

Er der et lovkrav om, at stråtage skal brandsikres?

Selvom der ikke er et direkte lovkrav om, at stråtage skal brandsikres, er der krav om brug af brandhæmmende materialer i beboelsesrum i tagrummet. Der er dog flere fordele ved at brandsikre et stråtag, herunder:

• Øget værdi af ejendommen
• Lettere salg af ejendommen
• Hvis stråtaget er dokumenteret brandsikret, er der kun krav om minimum 5 meters afstand til naboskel samt sti- og vejmidte, mens afstandskravet er 10 meter, hvis stråtaget ikke er brandsikret ifølge Bygningsreglementet
• Nedsat forsikringspræmie for husforsikringen ved brandsikring af stråtaget

Hvis du alligevel skal have lagt nyt stråtag, er der derfor gode argumenter for også at investere i brandsikring af dette.

Bemærk: Det er altid en god idé at kontakte din husforsikring, før der lægges nyt stråtag, for at få forhåndsgodkendt brandsikringsmetoden. På den måde kan du muligvis opnå en reduktion i forsikringspræmien.

Hvordan kan man brandsikre et stråtag?

Generelt er stråtage letantændelige, og en brand i et stråtag kan sprede sig meget hurtigt. Dette gælder uanset om stråtaget er brandsikret eller ej, og næsten alle andre tagtyper vil være mere brandsikre end et stråtag.

Når det kommer til brandsikring, vurderer Slots- og Kulturstyrelsen, at tiden det tager for stråtaget at overtænde (det vil sige, at det er i fuld brand) forlænges med mellem 30 minutter og 2 timer i forhold til et ikke-brandsikret stråtag, som tager omkring 10 minutter.

Der er følgende metoder til at brandsikre et stråtag:

Sikring mod brand i en lukket konstruktion

Et stråtag er brandsikkert, når det er lavet af traditionelle tagrør og tækkes direkte, uden hulrum bagved, på en underliggende bygningsdel.

Stråtagets dækning fastgøres til den underliggende bygningsdel ved hjælp af et ikke-brændbart materiale. Der bør ikke være hulrum bagved i konstruktionen.

Brandsikringsbehandling

Ved at anvende brandsikringsbehandling kan man forbedre stråtagets brandsikkerhed betydeligt. Dette gøres ved at påføre et certificeret middel direkte på taget, som danner en effektiv beskyttende hinde af brandsikringsbehandling.

Det er vigtigt at behandlingen dokumenteres og udføres af en akkrediteret testinstans.

Vær opmærksom på, at brandsikringsbehandling kan være forholdsvis kostbart og skal fornyes hvert 5. år for at opretholde sine brandsikrende egenskaber.

Glasfibervæv

En almindelig metode til at brandsikre stråtage er ved brug af glasfibervæv/brandsikringsvæv. Man kan f.eks. benytte glasfibervæv fra Sepatec til dette formål.

Glasvævet fastgøres til tagets lægter og stern. På toppen af brandsikringsvævet lægges et lag brandisolering.

Denne metode er i øjeblikket ikke inkluderet i de præaccepterede løsninger, så det skal udføres i samarbejde med en certificeret brandrådgiver til brandklasse 3 for at reducere afstandskravet i henhold til Bygningsreglementet fra 10 til 5 meter.

Hvordan påvirker stråtag husforsikringen?

Hvis du overvejer at skifte din nuværende tagdækning til stråtag eller købe en ejendom med stråtag, er det vigtigt at være opmærksom på, at der kan være særlige regler og højere forsikringspræmier for husforsikringen.

Husforsikringer for boliger med stråtag er ofte dyrere end for dem med traditionelle tagdækninger som tegl, beton, tagpap eller eternit. Dette skyldes den øgede brandrisiko, der er forbundet med stråtage. Manglende passende brandsikring med glasfiberdug kan nemlig have alvorlige konsekvenser.

Når du skal tegne en husforsikring til din bolig med stråtag, kan det være en god idé at indhente tilbud fra forskellige forsikringsselskaber, da der kan være betydelige forskelle i forsikringspræmierne mellem selskaberne. Sørg for at have en ordentlig brandsikring af stråtaget, da dette kan resultere i en lavere forsikringspræmie.

Husk at få tilbud på husforsikring, før du får lagt nyt stråtag

Det er vigtigt at sikre, at forsikringsselskabet godkender metoden til brandsikring, hvis man udfører dette for at beskytte huset mod brand og samtidig opnå en lavere brandforsikringspræmie. Dette bør gøres, før arbejdet påbegyndes.

Hvilke typer af rygninger/mønninger er der for stråtage?

Rygningen fuldender tagets øverste del og skal dække og beskytte det øverste lag af rør, der afslutter taget. Rygningen skal løbe parallelt med kanten af de øverste rørs rodender, med højst op til 10 cm stilk – den frie ende.

I Danmark er der forskellige traditioner for, hvordan en rygning skal udformes og fremstilles. Rygningen er det mest udsatte område på et stråtag og skal ofte udskiftes flere gange i løbet af stråtagets levetid. Dog varierer levetiden for de forskellige typer af rygninger også betydeligt.

Rygning med halm med eller uden brug af træ

Halmrygning er normalt lavet af løs havrehalm eller frøgræs og er den mest almindelige form for rygning på stråtage i Danmark. Halmen kan fastholdes af rygningstræ (også kaldet kragetræ) lavet af egetræ.

Hvis der ikke er rygningstræ, skal trådnettet være stramt.

• Forventet levetid for halmrygning: 3-5 år.
• Forventet levetid for rygningstræ: 15-25 år.

Røgning med ålegræs

Ålegræs, også kendt som Zostera marina inden for fagterminologien, kan findes voksende på sandbund i kystnære områder, såsom ved Møn.

En røgning med ålegræs udføres på samme måde som halmrøgning ved at anvende trådvæv over røgningen. Alternativt kan man benytte rygningsmåtter lavet af ålegræs, som er sammenkoblede måtter af ålegræs. Der er dog ikke meget erfaring med dette i Danmark.

En særlig fordel ved ålegræs er, at det ikke er brændbart. I modsætning hertil er det vanskeligt at brandimprægnere halm.

• En ålegræsrøgning har en levetid på mellem 5 og 10 år.

Lyngrygning

Lyngrygning er kendetegnet ved en lidt længere levetid end halmrygning og fremstilles ved hjælp af lyngris, der holdes fast af et trådnet.

I forbindelse med lyngrygningen påføres der også et lag tagpap eller et lignende tætsluttende materiale, der sikrer, at regnvandet ledes væk fra rygningen.

• Forventet levetid for lyngrygning: 5-7 år.

Syet rygning, også kaldet hollandsk rygning

Denne teknik involverer at sy et tyndt lag af rør, med rodenden vendt opad, til de to øverste lag af lægter ved hjælp af små, kontinuerlige sting på 7-10 cm.

• Levetiden for en syet rygning er mellem 8 og 10 år.

Græstørvsrygning

Græstørvsrygning etableres ved at lægge cirka 9 græstørv per meter. Tagpap, halm eller ålegræs benyttes som underlag, eftersom græstørv ikke er helt tæt. Træpløkker eller trådvæv anvendes for at sikre fastholdelse.

Lige efter kobberrygning er græstørvsrygning den metode, der har den længste holdbarhed.

• Holdbarhed for græstørvsrygning: 15-20 år.

Kobber-rygning

Kobber-rygning til stråtage er en forholdsvis ny udvikling i den danske byggeskik, men det har til gengæld den længste holdbarhed af alle rygninger til stråtage.

En kobber-rygning kan laves som en skræddersyet rygningsløsning til det specifikke tag på et solidt underlag, eller som en buet og præfabrikeret rygningsløsning, der installeres af tækkeren.

Udover den lange holdbarhed har kobber-rygning også fordelen at den forhindrer alger og andre beplantninger på stråtaget. Når regnvand rammer kobber-rygningen, dannes der kobber-ioniseret vand, som forhindrer algevækst.

• Holdbarhed for kobber-rygning: op til 60 år (samme holdbarhed som stråtaget).

Fra stråtag til solidt tag: Det bør du være opmærksom på

Stråtage kræver betydelig vedligeholdelse sammenlignet med faste tagmaterialer. Derfor kan det være en god idé for nogle boligejere at overveje at skifte deres stråtag ud med et fast tag – såsom tegl, betontegl, naturskifer eller lignende.

Dog kan muligheden for at skifte fra et stråtag til et fast tag være begrænset af lokale planbestemmelser og arkitektoniske hensyn:

Lokalplan

Det er vigtigt at være opmærksom på, at lokalplanen kan hindre udskiftning til et fast tag. Hvis boligen for eksempel er placeret i et sommerhusområde, der ifølge lokalplanen kræver stråtag, vil det som regel ikke være muligt at skifte til et fast tag.

Du kan prøve at ansøge om dispensation fra lokalplanen, men der er ingen garanti for, at den vil blive godkendt. Lokalplaner har ofte et bestemt formål med at beskytte områdets karakter og æstetiske udtryk.

Arkitektoniske overvejelser

At skifte tagbelægning kan betydeligt ændre husets arkitektur og udseende, især når det drejer sig om at skifte fra stråtag til fast tag. Det endelige resultat kan være smukt, men det er vigtigt at vælge en fast tagbelægning, der passer til husets facade.

Det kan være fornuftigt at konsultere en uafhængig arkitekt, før du begynder at skifte fra stråtag til fast tag. Arkitekten kan give dig råd om tagbelægninger og løsninger, der harmonerer med resten af huset.

Hvilke love og bestemmelser skal jeg være opmærksom på vedrørende stråtag?

Hvis du overvejer at skifte din nuværende tagdækning til et stråtag eller omvendt, er det vigtigt, at du sætter dig ind i bygningsreglementet, lokalplaner og servitutter.

Du kan også søge vejledning hos en tagdækker eller en uafhængig byggerådgiver om gældende regler og bestemmelser. Hvis du har spørgsmål, der er specifikke for dit lokalområde, kan de fleste kommuners teknik- og miljøforvaltninger også hjælpe dig med rådgivning.

Bygningsbestemmelserne

Bygningsbestemmelserne kræver, at der skal være mindst 5 meters afstand til nabogrænse, sti- og vejmidte, hvis stråtaget er bevist brandsikkert. Hvis stråtaget ikke er bevist brandsikkert, skal minimumsafstanden være 10 meter.

Når det gælder byggeri på samme grund, såsom hovedhus og udhus, er der normalt ikke krav om afstand ifølge Bygningsbestemmelserne. Der kan dog være undtagelser med krav om 5-10 meter. Reglerne i Bygningsbestemmelserne for stråtage kan være svære at forstå, så husk at konsultere en rådgiver.

Udover afstandskravene gælder de øvrige regler for tagbelægning i Bygningsbestemmelserne, herunder krav til isolering og brandsikkerhed.

Lokalplaner

I visse områder kan der være en lokalplan udstedt af din kommune, som indeholder bestemmelser om, hvilken slags tag der er tilladt. For eksempel er der områder, hvor kun stråtag er tilladt.

Sådan finder du de lokalplaner, der gælder for din ejendom:

• Besøg Plandata.dk
• Vælg din kommune i øverste højre hjørne under ‘Kortudsnit’ eller indtast sommerhusets adresse i ‘Søg_adresse’.
• Klik på en af markeringerne på kortet (det betyder, at dit sommerhus er underlagt en lokalplan)
• I den venstre boks kan du se alle lokalplanerne, der åbnes i .pdf-format, når du klikker på dem.
• I pdf-dokumentet vil der være angivet krav til taget, f.eks. ‘Tag på udestuer skal udføres som fast tag med tagpap, metalplade eller glas. På terrasseoverdækninger må taget desuden udføres med klare eller mælkehvide plader af PVC.’

Servitut

En servitut er en tinglyst bestemmelse, der knytter sig til en ejendoms matrikel. Det er relativt usædvanligt med en servitut, der indeholder bestemmelser om taget, og dette vil ofte være tilfældet for fredede ejendomme.

For at undersøge servitutter, der er tilknyttet din ejendom, kan du besøge Tinglysning.dk. Log ind med NemID eller MitID for at få adgang til servitutterne for din ejendom.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om stråtag

Vi modtager løbende en masse spørgsmål, så derfor har vi samlet de ofte stillede spørgsmål i nedstående FAQ.