Undertag pris: Beregn hvad et nyt undertag koster her (2023)

Selvom du ikke kan se det udefra er undertaget den måske vigtigste del af en tæt tagkonstruktion. Se hvad det koster at reparere eller skifte her i artiklen.

Selvom det ikke umiddelbart kan ses med det blotte øje, er undertaget en af de mest essentielle dele af tagkonstruktionen.

Undertaget fungerer som et ekstra lag under den ydre tagdækning, og hvis det f.eks. er råddent, kan det medføre store omkostninger for fremtidige tagreparationer.

Derfor er det vigtigt at få skiftet undertaget hurtigst muligt, hvis man har mistanke om, at det er råddent eller trænger til udskiftning. Prisen på et nyt undertag afhænger af typen, størrelsen og om taget eventuelt også skal skiftes. Du kan finde mere information om priserne herunder.

Hvad er et undertag?

Et undertag er, som beskrevet, et ekstra lag under den ydre tagbeklædning. Der er mange forskellige undertagstyper, der kan kombineres med et bredt udvalg af tagbeklædninger. I denne artikel vil vi beskrive de forskellige typer undertag, deres fordele og ulemper samt hvilke undertag der passer bedst til de forskellige tagtyper.

I bund og grund er undertagets formål at skabe yderligere tæthed udover den tæthed, som den ydre tagbeklædning tilbyder. For visse tagbeklædninger er undertagets betydning meget vigtig for hele tagets tæthed, mens det for andre tagbeklædninger fungerer som en ekstra beskyttelse. Sammenfattende skal undertaget derfor sikre tagkonstruktionens tæthed mod fugtbelastning udefra (almindelig regn og sne) samt vand fra kondens, som kan opstå fra undersiden af visse tagbeklædninger.

Du kan her i videoen få en forklaring på hvad undertag er og hvorfor man anvender det.

Undertag pris – Hvad er prisen for et nyt undertag?

Omkostningerne ved et nyt undertag varierer typisk mellem 210-350 DKK pr. m2 (inkl. arbejdskraft), afhængig af materialet. Nogle håndværkere og virksomheder beregner prisen, inklusive montering af det nye undertag. Vær opmærksom på, at det anførte prisoverslag er vejledende og afhænger af mange faktorer. For at få en mere nøjagtig pris på udskiftning af undertaget anbefales det at udfylde formularen fra 3byggetilbud.dk ovenfor.

Prisen på et nyt undertag afhænger blandt andet af følgende faktorer:

• Materialevalg/type: et solidt undertag er normalt dyrere end for eksempel et let undertag. Til gengæld varer et solidt undertag normalt længere.
• Antal kvadratmeter: jo større taget er, desto større vil undertaget og dermed prisen også være.
• Geografisk placering: timeprisen for en håndværker er normalt højere i hovedstadsområdet sammenlignet med landsgennemsnittet.
• Kompleksitet: hvis taget har mange gennemføringer (såsom rør og vinduer), vil opgaven normalt også være mere kompleks, og prisen vil være højere.
• Prisen på selve taget: da et nyt undertag ofte er inkluderet i prisen for udskiftning af hele taget, vil prisen også afhænge af prisen på taget. For eksempel er et nyt tegltag med en cirkapris på 1.700-2.300 DKK pr. kvadratmeter dyrere end et eternittag med en cirkapris på 800-1.200 DKK pr. kvadratmeter.

Læs også: Nyt tag pris? – Prisberegner til alle tagtyper (2023 Priser)

Hvornår bør et undertag skiftes ud?

Det kan ofte være svært at vurdere, om et undertag skal udskiftes, især hvis der er en mur under undertaget, hvilket gør det umuligt at inspicere undertagets tilstand (for eksempel for fugt, utætheder eller lignende) indefra. Hvis det er muligt at inspicere undertaget indefra, kan man prøve at se efter utætheder, fugt eller skimmelsvamp i undertaget, hvilket typisk er en god indikation for, at undertaget bør udskiftes.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt undertaget skal udskiftes, eller hvis du foretrækker at få en professionel tagkonsulent til at vurdere undertagets tilstand, anbefaler vi, at du får udført et gratis tagtjek hos vores samarbejdspartner Jydsk Tagteknik.

Jydsk Tagteknik tilbyder gratis tagtjek i hele Danmark. En tagkonsulent fra Jydsk Tagteknik vil nøje gennemgå undertaget samt tagets øvrige tilstand. Efter inspektionen udarbejder konsulenten en detaljeret rapport på stedet, der giver et overblik over tagets tilstand og forventede levetid. Derudover vil han også give et uforpligtende tilbud på reparation af eventuelle skader på taget.

Undertagstyper

Generelt er der tre hovedtyper af undertag – tungt/fast, middelfast og let:

Tungt undertag 

Også kaldet fast undertag – er bedst egnet til tage med tagpap, hvor tagpappen svejses fast på det solide underlag. Dette faste undertag er ofte lavet af krydsfinérplader eller grove tagbrædder. Fordelen ved et tungt undertag er, at det normalt er meget stærkt og har en lang levetid. Ulempen ved et tungt undertag er, at der kan være en større risiko for skimmelsvamp i undertaget, hvis det ikke er installeret korrekt, og hvis den ydre tagdækning ikke er tæt. Faste undertage er normalt også diffusionstætte og lukkede, hvilket betyder, at tunge undertage kræver meget ventilation og evt. dampspærre.

Fordele

• Stærk under og efter konstruktionen
• Lang levetid
• Meget tæt
• Kan bære, at man går på det (trædsikkert)
  

Ulemper

• Dyr
• Kræver mere arbejde ved installation
• Diffusionstæt og lukket, hvilket kræver meget ventilation. Kan ved forkert montering og/eller manglende dampspærre medføre problemer med fugtophobning og skimmelsvamp på grund af dårlig ventilation
• Stor samlet tykkelse (indbygningshøjde)

Middeltungt undertag

Et undertag af middel vægt, også kaldet middelfast undertag, er typisk lavet af tynde træplader som masonit eller huntonit, men gipsplader kan også anvendes i mindre hyppige tilfælde. Hvis der er tilstrækkelig plads mellem tagets ydre belægning og loftet (fx hvis loftet ikke benyttes til beboelse), kan de middeltunge tag af gips- eller træplader være en god løsning, hvis der er mange ensartede overflader. De fleste middeltunge undertage er desuden diffusionsåbne, hvilket betyder, at fugtig luft indendørs, fx fra madlavning eller badning, ikke kræver ventilation, da det middeltunge undertag selv kan ‘ånde’ luften ud.

Fordele

• Økonomisk fordelagtigt sammenlignet med fast undertag
• Nemt at arbejde med
• Undertaget blafrer ikke ved vindstød, da det er lavet af træplader i masonit, huntonit eller gipsplader
• Lille indbygningshøjde (samlet tykkelse) er ideel, hvis 1. etage (loftet) bebos
• Typisk diffusionsåbne, hvilket betyder, at ventilation eller dampspærre ikke er nødvendig (undertaget ‘ånder’ fugtig luft ud selv)

Ulemper

• Ikke egnet, hvis tagets udformning er speciel (fx mange spring og vinkler), da det er svært at tilpasse
• Kan ikke modstå, at man træder på det (ikke trådsikkert)
• Kan være svært at få tæt omkring gennemføringer (fx rør og vinduer) i taget

Let undertag

Et let undertag er fremstillet af et fleksibelt plademateriale og fås i form af rullevarer. Dette materiale er diffusionsåbent, hvilket gør det unødvendigt med ventilation eller dampspærre. Dog har lette undertage en tendens til at have en kortere levetid, især hvis de er monteret forkert. Derudover er et tag med let undertag ikke trådsikkert, og kan ved fejlagtig montering blafre og larme i kraftige vindstød.

Fordele

• Indbygningshøjden (samlet tykkelse) er lille, hvilket gør det ideelt til boliger med beboelse på 1. sal (loftet)
• Let at tilpasse ved gennemføringer (såsom rør og vinduer) gennem taget, hvilket gør det nemt at opnå tæthed ved disse punkter
• Nemt at arbejde med
• Typisk diffusionsåbne, hvilket betyder, at ventilation eller dampspærre normalt ikke er nødvendigt (fugtig luft kan passere igennem materialet)

Ulemper

• Generelt lavere levetid end fast undertag, især ved forkert montering
• Mere skrøbeligt under byggeriets forløb
• Kan blafre ved kraftige vindstød, hvis det er monteret forkert

Hvordan vælger jeg det rigtige undertag?

Når du skal vælge undertag, er det vigtigste at undersøge tagbelægningen. Du bør finde ud af, hvilken type undertag og hældning, der kræves for en bestemt tagbelægning, og derefter sammenligne med de undertagstyper, som tagproducenten anbefaler. Tagproducenten vil som regel gerne hjælpe med at finde det rette undertag, der passer til deres tagbelægning – du kan ofte finde informationen på deres hjemmeside eller kontakte dem via telefon. Er du i tvivl – eller hvis taget har en speciel form eller størrelse – kan det også være en god idé at rådføre dig med en uafhængig byggetekniker.

En generel tommelfingerregel er, at hvis du bruger 1. salen (loftet) til beboelse, bør du vælge et diffusionsåbent undertag (dvs. enten let eller middelfast undertag). Dette skyldes to ting:

1. Et diffusionsåbent tag har normalt en lav indbygningshøjde (den samlede tykkelse af taget), hvilket giver plads til beboelse.
2. Et diffusionsåbent tag kan håndtere fugtig luft fra indendørs aktiviteter (som badning, madlavning osv.), da fugten kan slippe gennem undertaget. Et diffusionslukket tag (typisk faste undertag) lukker derimod fugten inde. Et fast undertag kræver derfor ventilation og/eller dampspær for at forhindre skimmelsvamp og råd i undertaget.

Hvis taget har store ensartede flader, og du ønsker en økonomisk løsning i forhold til et fast undertag, kan du med fordel vælge et middelfast (middeltungt) tag lavet af gips- eller træplader.

Hvilke tagbelægninger nødvendiggør et undertag? 

Normalt kræver alle tegltage et undertag. Dog kan visse stejle tegltage med over 40 graders hældning undlade at have undertag. I sådanne tilfælde anbefales det at understryge tegltaget for at beskytte mod fugt og gøre det mere tæt. Understrygning, også kaldet fugning, er en metode, hvor mellemrummene mellem hver teglsten fyldes med mørtel. En understrygning har ikke samme levetid som selve tegltaget og kræver derfor regelmæssig vedligeholdelse og ny understrygning fra tid til anden. Hvis 1. etage (loftet) bruges til boligformål, anbefales det ikke at understryge, da det ikke er muligt at vedligeholde fra indersiden (på grund af den indvendige væg foran tegltaget). Tag med tagpap kræver et fast undertag. Besøg DUKO.dk for at lære mere om valg af undertag.

	Krav om undertag	Ingen krav om undertag	Særligt undertag nødvendigt
Kobbertag			X
Naturskiffertag	X
Zinktag			X
Stråtag		X
Trætag	X
Tegltag (vingesten)	X
Tegltag (falstagsten)	X
Betontagsten	X*
Skifereternittag	X**
Stålpladetag	X
Bølgeeternittag		X
Tagpaptag			X
Gummi- og græstag		X
Plastiktag		X
Glastag		X

X*: Nogle betontagsten kan lægges uden brug af undertag.

X**: Hvis tagets hældning er større end 34 grader, kan skifereternittaget monteres uden undertag (i stedet anvendes tagkit til tætning).

Er det muligt at udskifte undertaget uden at skifte taget?

Er det muligt at skifte undertaget uden at udskifte taget?

At få et nyt tag kan være en bekostelig affære, og derfor ønsker de fleste husejere kun at udskifte undertaget, hvis det er nødvendigt. Desværre indebærer det ofte også at lægge et nyt tag, når undertaget skal skiftes – i det mindste hvis det skal udføres korrekt. I teorien kan man godt skifte undertaget nedefra og dermed undgå at udskifte hele taget, men der er ingen garanti for, at det er tæt. Hvis undertaget skal udføres korrekt, skal det gøres oppefra, hvilket betyder, at taget skal fjernes.

Hvis tagstenene er i god stand, kan man overveje at genbruge dem. Men man skal være opmærksom på, at nedtagningen vil tage mere end dobbelt så lang tid, da man skal fjerne dem forsigtigt for at undgå skader på tagstenene. Derfor er det værd at tænke over, om det ikke er bedre at bruge pengene på at skifte hele taget, når undertaget skal udskiftes alligevel.

Almindelige problemer med et undertag

Især lette, moderne undertage har forårsaget problemer på tegltage fra midten af 70’erne og frem til i dag. Derfor har der været stor opmærksomhed omkring undertage, da mange husejere har oplevet fugtproblemer og skimmelsvamp i disse.

De mest almindelige byggetekniske fejl og skader i forbindelse med lette tag, som det var populært at bygge i 70’erne, omfatter følgende:

• Utilstrækkelig ventilation, som kan føre til skimmelsvamp og råd.
• Løstsiddende undertag, der blafrer i blæst og vindstød.
• Manglende afstandslister under taglægter, som gør taglægterne fugtige og rådne – af samme grund er der indført nye lovkrav om lægter, som i dag skal være T1-mærkede.
• Dårlig opklodsning og/eller opretning af eksisterende spær kan svække konstruktionen.
• For stor afstand mellem eksisterende spær – mere end 1 meter – kan resultere i, at tagdugen bliver slap.
• Utilstrækkelig tætning omkring gennemføringer i taget, såsom vinduer og rør, fører til utætheder ved rør og tagvinduer.
• Generelt bør man være opmærksom på, at der tages hånd om alle detaljer i hele tagets opbygning for at opretholde tagets holdbarhed.

Især nye huse kan også opleve fugtproblemer under og efter byggeriets afslutning – også kaldet byggefugt. Denne byggefugt opstår som regel kun kortvarigt, men kan sagtens medføre langvarige skader på tagets konstruktion. Man undgår byggefugt ved at opføre murede byggerier over en længere periode eller ved at være omhyggelig med afdækning under byggeriet ved regn. Byggefugt kan resultere i dyre skader, såsom skimmelsvamp.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om undertage

Vi modtager løbende en masse spørgsmål, så derfor har vi samlet de ofte stillede spørgsmål i nedstående FAQ.