Indvendig efterisolering – Slip for træk fra jeres ydervæg

Efterisolering af ydervægge indefra kræver specifik viden og bør kun foretages i boliger, hvor det ikke er muligt at udføre en udvendig efterisolering på grund af bygningsmæssige udfordringer, bevaringsværdier eller lignende omstændigheder.

Hvornår bør man isolere ydervæggene indefra?

Inden du begynder at isolere ydervæggene indefra, skal du undersøge, om dit hus har hulmure, der endnu ikke er isolerede.

Det er ofte mest fordelagtigt at starte med en hulmursisolering, da denne metode er forholdsvis billig og enkel sammenlignet med andre isoleringstyper, og samtidig giver en betydelig varmebesparelse. Hvis du har en solid ydervæg, hvor hulmursisolering ikke er muligt, kan det være en god idé at udføre indvendig isolering af den solide ydervæg.

Vær opmærksom på, at en fejlagtig isolering af indervæggene kan skabe problemer med indeklimaet i dit hus. I visse situationer anbefales det ikke at efterisolere indvendigt. Hvis der allerede er fugtproblemer i den eksisterende vægkonstruktion, anbefales det ikke at efterisolere indefra, før problemet er løst. Problemet kan skyldes fugtindtrængning fra terræn, opstigende grundfugt eller en fugtig eller beskadiget yderfacade.

Efterisolering af huset indefra vil typisk være relevant, hvis:

• Du ikke må ændre facaden på grund af bevaringsværdi, bestemmelser i lokalplanen og lignende.
• Du ikke ønsker at ændre husets udseende.
• Huset har et lille tagudhæng, så der ikke er plads til udvendig isolering under tagudhænget. Hvis du skal i gang med en større renovering af taget, bør du overveje at udvide tagudhænget for at skabe plads til efterisolering.

Læs også: Facadeisolering – Effektiv efterisolering af din bolig

Indvendig isolering ved hjælp af stål- eller træramme

Det er muligt at efterisolere indvendigt, men en almindelig løsning, der involverer beklædning med plader (oftest gips), isoleringsmaterialer og en træ- eller stålstruktur, kræver en fuldstændig tæt dampspærre.

Ved indvendig efterisolering kan en utæt dampspærre medføre, at varm og fugtig luft trænger ud fra boligen og ind i konstruktionen, hvor den vil kondensere, når den møder en kold flade, som for eksempel den oprindelige murstensvæg. Dette kan forårsage fugt i konstruktionen og føre til problemer med skimmelsvamp.

Læs også: Sammenlign hulmursisolering og find den bedste til din bolig

Indre efterisolering ved hjælp af pladematerialer

Du kan også vælge at efterisolere indefra ved at fastgøre fugttransporterende plader på ydervæggen. Dette gør, at du ikke behøver en dampspærre, da fugtigheden kan trænge ind i pladerne, opbevares der og transporteres ud igen. Fugttransporterende plader kan være fremstillet af kalciumsilikat, gasbeton (porebeton) eller polyurethanplader med gennemgående kanaler indeholdende kalciumsilikatmateriale.

For at opnå det bedste resultat, er det vigtigt at overfladerne er grundigt rengjort for tidligere overfladebehandlinger såsom tapet, maling osv. Derudover er det afgørende, at pladerne installeres i overensstemmelse med producenternes vejledning.

Læs også: Efterisolering af gulv – Undgå kolde fødder

Generelle overvejelser om indvendig efterisolering

En af ulemperne ved indvendig efterisolering er, at det ekstra isoleringslag reducerer boligens indre areal, hvilket resulterer i færre kvadratmeter. Dertil bliver lysningen omkring vinduer og døre dybere, da ydervæggen bliver tykkere på grund af den ekstra isolering. Dette kan medføre mindre dagslys i boligen.

På den anden side bliver vægoverfladerne varmere, hvilket gør ophold tæt på ydervæggene mere behageligt.

Indvendig isolering af ydervæggen kan derfor primært anbefales i huse, hvor det giver mening at bevare bygningens stil og charme, eller hvis huset har bevaringsværdige detaljer.

Der er specifikke krav for registrerede bevaringsværdige bygninger, som indebærer, at facadens udvendige arkitektoniske udtryk ikke må ændres så drastisk, at det påvirker det omkringliggende miljø. I disse tilfælde er udvendig efterisolering ikke en mulighed, og indvendig efterisolering bliver den eneste løsning.

Ved at isolere indefra er det ikke nødvendigt at isolere alle ydervægge, men man kan eventuelt nøjes med at isolere væggene i de koldeste rum.

Læs også: Isolering af loft – Energioptimering med høj tilbagebetaling

Husk at være opmærksom

Når du isolerer ydervægge indvendigt, er det vigtigt at være opmærksom på fugtproblemer, der kan opstå som følge af den fugt, vi producerer i hjemmet fra eksempelvis madlavning og bad. Når varm, fugtig luft møder en kold overflade, fortættes den og skaber kondens.

Uden isolering vil kondensdannelsen finde sted på den indvendige side af en kold væg, hvor den kan ventileres bort. Men hvis du efterisolerer indervæggen og dampspærren ikke er fuldstændig tæt, vil kondenseringen fortsat ske samme sted, men nu er det skjult bag ny isolering og beklædning. Dette betyder, at der ikke er nogen ventilation, og risikoen for skimmelsvamp øges betydeligt, da man ikke kan se den og dermed risikerer ikke at opdage det.

Hvis konstruktionen er lavet af træskelet, kan kondens indeni konstruktionen føre til fugtrelaterede skader som skimmelvamp eller rådskader. Det er derfor essentielt, at der etableres en fuldstændig tæt og korrekt placeret dampspærre for at forhindre fugtdannelser.

Dampspærren skal anbringes på den varme side af isoleringen, hvilket betyder, at den højst må være placeret en tredjedel inde i isoleringen set indefra. Det er også nødvendigt, at dampspærren slutter helt tæt til vinduer, døre, gulve og andre bygningsdele, så fugten ikke kan trænge ud herfra.

Hvordan kan du isolere husets ydervægge fra indersiden?

Der er adskillige metoder til at isolere ydervæggene i et hus fra indersiden. I alle tilfælde er det afgørende, at de eksisterende vægge er rengjort for organiske materialer såsom maling, tapet, tapetklister, filt, lim osv., da dette kan føre til skimmelsvamp.

Den mest udbredte metode er at konstruere et skelet med isolering i, som derefter beklædes med gips. For at forhindre fugtskader anbefales det at isolere med højst 100 mm.

Hvis dit hus allerede har hulmursisolering

Du kan placere dampspærren en smule inde i konstruktionen, hvis dit hus allerede er hulmursisoleret:

1. Du opbygger et skelet af træ- eller stålreglar på indersiden af ydervæggen med en tykkelse på 50 mm. Der bør være et tyndt lag isolering mellem reglar og den afrensede væg.
2. Isoleringen monteres mellem reglarne. Det er vigtigt, at den ligger tæt op ad væggen og gerne presses lidt sammen.
3. Dernæst monteres dampspærren, som skal være helt tæt. Alle samlinger skal tapes, og der skal også sluttes tæt til ved vinduer, indervægge, loft, gulv osv. Hvis der kommer mindre huller i dampspærren under arbejdet, skal de lappes med dampspærretape.
4. Uden på isoleringen og dampspærre monteres der vandrette reglar med en maksimal tykkelse på 50 mm. På denne måde er dampspærren placeret højst en tredjedel inde i isoleringen set fra den varme side, idet hulmursisoleringen er den yderste tredjedel.
5. Nu kan du montere gipspladerne, som danner den nye væg. Det er bedst at sætte to lag gipsplader op for at undgå for mange revner i væggen.

Alternativt kan du undlade at sætte reglar på efter dampspærren. Fordelen ved vægge, hvor dampspærren ligger inde i konstruktionen, er, at man kan trække ledningerne i det inderste lag isolering og flytte rundt på kontakter, uden at man beskadiger dampspærren. Ulempen er, at det kræver en del plads.

Se i videoen nedenfor, hvordan du bæredygtigt kan efterisolere din væg indvendig

Hvis dit hjem mangler hulmur

Hvis din ydermur er lavet af massivt murværk, kan du isolere med 50 mm eller 100 mm i ét lag efter at have renset væggene. Fordelen ved vægge, hvor dampspærren er placeret lige bag gipspladerne, er, at de ikke optager meget plads, og de er lidt lettere at bygge. Dog er dampspærren meget sårbar og kan let blive beskadiget, hvis der sømmes eller skrues i væggen, hvilket er upraktisk og kan forårsage fugtproblemer inde i konstruktionen.

En tredje, mindre kendt mulighed er at udføre indvendig isolering ved hjælp af plader med isolerende effekt, som samtidig har en åben struktur, så isoleringen og væggen kan fungere sammen. Det betyder, at fugt kan bevæge sig gennem materialet uden at ende inde i konstruktionen. Her kan kalciumsilikatplader, gasbeton (porebeton) eller polyurethanplader (skumisolering) med kalciumsilikatkanaler anvendes.

Endelig findes der isoleringsplader lavet af polystyren eller andre celleplastprodukter med en gipsplade på den ene side, som typisk limes op ad væggen. De kaldes ofte varmvæg eller noget lignende. Man skal være meget forsigtig med disse, da den indbyggede dampspærre mellem gipspladen og isoleringen ikke altid er tæt nok. Derudover kræver de meget nøjagtig samling mellem pladerne og det, pladerne støder til, for at holde fugt og dermed skimmel ude.

Hvad koster det at isolere ydervæggene indefra?

Isoleringsmåtterne har en pris på cirka 75-250 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms.

For at få en håndværker til at montere isoleringsmåtterne i et træ- eller stålskelet og efterfølgende opsætte ny vægbeklædning, vil det koste omkring 750-1.250 kr. inkl. moms pr. kvadratmeter. Arbejdstiden kan dog variere, afhængig af hvor meget arbejde der er med at lave nye lysninger til vinduer og døre.

Prisen for montering af de færdige plader ligger også omkring 800-1.400 kr. pr. kvadratmeter ydervæg (2018-priser).

For at få en mere nøjagtig ide om, hvad det vil koste at isolere dit hus og samtidig finde ud af, hvor meget du sparer på varmeregningen, kan du kontakte en energirådgiver eller energikonsulent og få foretaget en beregning.

Kan man selv udføre indvendig efterisolering?

Det er ikke tilrådeligt at udføre efterisolering af ydervæggene på egen hånd, medmindre man har en baggrund inden for håndværk. Dog kan du godt tage dig af forberedelserne selv.

Undersøg først, om der i den nuværende ydervæg findes elektriske installationer, der skal føres gennem væggen. Hvis det er tilfældet, skal en autoriseret elinstallatør tage sig af gennemføringsopgaven. Fjern alle sokler og beklædninger fra væggen.

Hvis der er radiatorer og tilhørende varmerør, der skal flyttes for at kunne efterisolere, skal du have fat i en VVS-montør til at hjælpe dig.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om indvendig efterisolering

Vi modtager løbende en masse spørgsmål, så derfor har vi samlet de ofte stillede spørgsmål i nedstående FAQ.