Isolering af værksted – Sådan gør du værkstedet frostfrit

En god isolering af garage og værksted giver mange nye muligheder for anvendelse, som du ikke har i en garage med frostgrader om vinteren.

Isolering af værksted - Sådan gør du værkstedet frostfrit
Isolering af værksted kan bidrage til at du kan holde det frostfrit året rundt, hvilket give en markant bedre anvendelse hele årets 12 måneder.

Få 3 Tilbud på isolering af værksted eller garage

  • Få 3 Gratis Tilbud i hele landet
  • 4.6 stjerner på Trustpilot fra 3230 anmeldelser
  • Entreprisegaranti som dækker fejl og mangler op til 35.000 Kr.

Læs også: Indvendig efterisolering – Slip for træk fra jeres ydervæg

Isolering af garage og værksted

Isoleringen gør, at du kan opbevare elektrisk håndværktøj, maling, fugemasse og lignende materialer, der ikke kan tåle kulde og frost. Du vil også kunne anvende garagen som opbevaringsplads for frugt og grøntsager og til at holde dine sodavand dejligt kolde.

Der er nogle få ting, du skal være opmærksom på, før du går i gang med isoleringsopgaven. Dem vil vi komme ind på senere.

Der er en stor glæde i at sætte sig ind i en bil, der har stået i en isoleret garage. Om vinteren er bilen dejlig varm, og om sommeren holder isoleringen den værste varme ude af bilen. Hvis du også anvender garagen som værksted, vil du blive meget tilfreds med det isolerede rum, og du vil kunne benytte værkstedet året rundt.

I de koldeste vintermåneder kan du eventuelt bruge en lille olieradiator til at øge temperaturen et par grader, når du skal benytte garagen eller værkstedet. Husk dog, at det ikke er tilladt at installere en permanent varmekilde, da det stiller helt særlige krav til bygningen og dens isolering.

Læs også: Isolering af krybekælder – Hvad er den bedste løsning?

Regler for isolering af garagen

Når du skal isolere boliger til beboelse, er der en lang række regler og krav, der skal følges. Dette er ikke tilfældet, når du skal lave ny isolering af garage og værksted. Så længe der ikke er beboelse i en del af bygningen, kan du isolere, præcis som du ønsker.

Dette indebærer også, at du ikke behøver at få isoleringen godkendt, og at du kan starte projektet uden at spørge kommunen eller andre myndigheder om tilladelse.

Selvom der ikke er nogen bestemmelser knyttet til isolering af garager, skure og værksteder, kan det dog stadig være en god idé at følge de byggetekniske vejledninger.

Hvis du isolerer forkert eller ikke anvender de korrekte materialer, risikerer du nemlig, at der kan opstå fugt i garagens konstruktion. Fugt kan på længere sigt føre til råd og svamp, hvilket du altid gerne vil undgå.

I det følgende får du nogle af de grundlæggende principper for isolering af garagen og værkstedet, så det bliver udført korrekt. En god isolering giver garagen flere anvendelsesmuligheder, og et behageligt isoleret værksted kan give mange hyggelige timer med dine hobbyprojekter.

Læs også: Isolering af gulv – Find den bedste løsning og pris her

Isolering af loftet i garagen

Efterisolering af loftet i et værktøjsskur eller en garage kan være en udfordrende opgave. Når du isolerer garageloftet, er det vigtigt at sikre, at hulrummet mellem loft og tag ikke bliver helt fyldt med isoleringsmateriale. Der skal være plads til luft mellem isoleringen og tagets underside, så hulrummet kan ventileres.

Et tag, der er dårligt isoleret og uden udluftning, kan ikke ånde, hvilket øger risikoen for fugtskader på trækonstruktionen i taget.

Den optimale løsning for isolering af taget er at udføre isoleringsarbejdet, når garagen eller værkstedet er under opførelse. Hvis dette ikke er muligt, er den næstbedste løsning at fjerne tagbeklædningen, så isoleringen kan udføres udefra.

Ved at gøre dette kan du sørge for, at isoleringsmaterialet ligger ordentligt og tæt op ad spærene og oven på garagens loftsbeklædning.

Mængden af isolering, du har plads til, afhænger helt af garagens struktur og opbygning. 100 mm er ofte tilstrækkeligt til at holde den værste kulde ude af garagen, men hvis der er plads til mere isolering, er det naturligvis endnu bedre.

Som nævnt er det vigtigt at sikre, at der er plads til luft mellem isoleringen og tagets underside. En tommelfingerregel er, at der bør være omkring 50 mm luft, så konstruktionen kan ventileres korrekt.

Isolering af vægge i garagen

Isolering af vægge i garagen
Isolering af vægge i garagen, sikre at du kan bruge garagen til andet end blot at parkere din bil.

Hvis du ønsker et godt isoleret skur eller værksted, er det ikke tilstrækkeligt blot at isolere loftet. Du bør også overveje værkstedets vægge og beslutte, hvor meget isolering der skal være plads til her.

Præcis som med loftet kan det være en udfordrende opgave at efterisolere væggene i værkstedet. Det er bedst at fjerne den udvendige vægbeklædning. Der skal være plads til mindst 100 mm isolering, og der skal være cirka 20 mm luft mellem isoleringen og bagsiden af den udvendige beklædning.

Hvis der ikke er plads til både isolering og 20 mm ventilation, kan det være nødvendigt at fjerne den indvendige vægbeklædning også. På denne måde kan du montere lister på garagens indvendige skelet for at skabe mere plads til isoleringen. Denne løsning vil reducere gulvpladsen en smule, men som kompensation vil væggene få den korrekte isoleringstykkelse.

Når garagen er helt skrællet ned til træskelettet, er du klar til at genopbygge den. Det nemmeste er at starte med at montere vindpap på ydersiden af træskelettet. Vindpappen forhindrer, at det blæser ind i isoleringen og til sidst ind i garagen. Vindpap er diffusionsåbent og tillader derfor, at konstruktionen kan “ånde”.

Når skelettet er dækket af vindpap, monterer du 20 mm tykke lister oven på vindpappet langs de lodrette stolper. Listerne sikrer, at du kan opretholde den nødvendige afstand mellem isoleringslag og vægbeklædning for at skabe den korrekte ventilation.

Dernæst monterer du den udvendige beklædning, så garagen er lukket. Indvendigt isolerer du mellem stolperne i træskelettet og monterer den indvendige vægbeklædning igen.

Nu har du en skøn isoleret garage og et dejligt værksted med isolerede loft og vægge.

Isolering af ældre garageport

Isolering af ældre garageport
Isolering af ældre garageporte kan være en god ide for mange, da de gamle garageporte typisk overhoved ikke har nogen form for isolering.

De fleste moderne garageporte kommer allerede med indbygget isolering fra producenten. Hvis din garageport er af en ældre årgang, er det sandsynligt, at den aldrig har haft isolering.

Hvis du har en dejlig garage med isolerede lofter og vægge, vil det ikke hjælpe meget, hvis kulden trænger ind gennem garageporten.

Der er mange variationer af garageporte, men noget, de alle har til fælles, er, at det er vanskeligt at isolere dem effektivt.

En typisk træ-vippeport kan ofte beklædes indvendigt med eksempelvis polystyrenplader, som er det materiale, du nok kender bedst som flamingo. Udfordringen er dog ofte, at der kun er plads til et tyndt lag isolering.

Hvis porten er lavet af metal, kan det være nødvendigt at fastgøre flamingopladerne med montagelim. Her er det vigtigt at vælge en lim, der er egnet til polystyren, da almindelige limtyper kan smelte pladerne.

Den bedste form for isolering til din garageport afhænger af portens materiale og opbygning. Det er muligt at opnå et acceptabelt resultat ved at efterisolere porten, men den optimale løsning er en moderne, isoleret port.

En ny port vil give den bedste isolering, og den vil være tæt mellem karm og port, så der ikke trækker ind, når det er koldt og blæsende udenfor.

Isolering af garage pris

Prisen en garage og for at isolere garagen afhænger af flere faktorer:

  • Størrelsen på garagen
  • Den ønskede tykkelse af isoleringen
  • Hvorvidt vægbeklædningen kan genanvendes


Generelt kan 100 mm isoleringsbatts købes for cirka 35 kr. pr. kvadratmeter. Vindpap koster omkring 15 kr. pr. kvadratmeter. Hvis vi antager, at du kan genbruge både den indvendige og den udvendige beklædning, kan du isolere garagen eller skuret for cirka 50 kr. pr. kvadratmeter. Derefter skal du blot gange dette tal med antallet af kvadratmeter for at finde den samlede pris for materialer.

Dertil kommer trælister, søm og skruer, som skal bruges, men disse udgifter er forholdsvis små. Hvis du vælger et tykkere lag isolering, og hvis vægbeklædningen skal skiftes, skal du lægge denne pris oven i beløbet.

At isolere et skur eller en garage er et oplagt gør-det-selv projekt. Hvis du vælger at udføre opgaven selv, kan du spare udgifter til håndværkere. Hvis du ikke ønsker at påtage dig projektet selv, kan du anmode en håndværker om at give dig et tilbud på opgaven.

Læs også: Renovering af hus – Lav din egen renoveringsplan her

Tilskud til isolering af garage

Efter de aktuelle regler er det ikke muligt at opnå tilskud til isolering af garage eller værksted, medmindre garagen har fælles tagkonstruktion med et beboelseshus. Hvis garagen er en integreret del af boligen, vil du altså have mulighed for at ansøge om tilskud til et isoleringsprojekt.

Selvom din garage ikke er inkluderet i tilskudsordningen, skifter regler og lovgivning dog jævnligt. Derfor kan det være en god idé, at du holder dig informeret om de gældende regler og undersøger tilskudskriterierne, før du går i gang med projektet.

Er det nødvendigt at bruge dampspærre ved isolering af garagen?

Generelt set skal du ikke bruge dampspærre, når du isolerer et uopvarmet rum, som f.eks. en garage eller et redskabsskur.

Især på de varme sommerdage, hvor det er køligere i garagen end udenfor, vil der dannes kondens på indersiden af dampspærren. Kondensen kan i værste fald føre til råd og svamp i træværket, og du løber risikoen for, at hele konstruktionen skal laves om.

Få 3 Tilbud på isolering af værksted eller garage

  • Få 3 Gratis Tilbud i hele landet
  • 4.6 stjerner på Trustpilot fra 3230 anmeldelser
  • Entreprisegaranti som dækker fejl og mangler op til 35.000 Kr.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om isolering af garage

Vi modtager løbende en masse spørgsmål, så derfor har vi samlet de ofte stillede spørgsmål i nedstående FAQ.

Er det muligt selv at isolere garage eller værksted?

Det er muligt selv at isolere din garage eller dit værksted, men hvis du ikke har erfaring med det, anbefales det at ansætte en professionel til at håndtere projektet eller i det mindste hjælpe. Dårlig isolering kan nemlig ende med at blive en dyr omgang, da det ofte skal laves om.

Kan man efterisolere garager og værksteder?

Det er bestemt muligt at efterisolere både garager og værksteder, men det kan være en udfordrende opgave. Det er en god idé at få hjælp fra en professionel håndværker, så du er sikker på, at arbejdet udføres korrekt.

Hvad er reglerne for isolering af en garage?

Så længe garagen ikke er beregnet til beboelse, er der ingen krav til, hvordan den skal isoleres. Det samme gælder for et værksted eller skur. Det er dog vigtigt, at isoleringen er tilstrækkelig tyk, så den faktisk kan holde på varmen og holde kulden ude.

Hvad er prisen for at isolere et værksted?

Omkostningerne ved at isolere et værksted vil variere afhængigt af, hvor stort et område der skal isoleres, om der er tale om både vægge og loft, og om du også hyrer en eller flere håndværkere til at udføre arbejdet. Prisen for isoleringsmaterialer alene kan nemt ligge under 100,- kroner pr. kvadratmeter, men dertil kommer lønninger og yderligere materialer.

Hvordan foregår isolering af garage eller værksted?

Der er flere metoder til at isolere en garage eller et værksted, og det afhænger af, om du skal efterisolere eller bygge nyt, og om der skal være mulighed for beboelse i lokalet. Der skal være plads til mindst 10 cm isolering og 2 cm luft mellem isoleringen og bagsiden af den udvendige beklædning.

Er det nødvendigt at isolere et værksted?

Det er ikke et krav at isolere et hjemmeværksted, men det kan være en stor fordel, især hvis det også skal benyttes i vintermånederne. Isolering kan også være en hjælp under meget varme perioder i løbet af sommeren.

Metode og kilder

Indholdet i denne artikel er uvildigt og bygger på dokumenteret viden. Den bliver løbende opdateret, så gældende viden og regler er medregnet.

Kilder:

Bygningsreglementet