Mosegrise – Se hvordan du slipper af med mosegrise her

Mosegrise skaber muldskud i græsplæner, ligesom muldvarpe, og kan spise en hel køkkenhave. Lær mere om mosegrise her og hvad du kan gøre for at bekæmpe dem.

Mosegrise - Se hvordan du slipper af med mosegrise her
Sådan ser en mosegris ud og kan nemt forveksles med en muldvarp, da de begge graver huller og efterlader jordskud.

Hvad er karakteristisk for en mosegris?

Mosegrisen (latin Arvicola amphibius – også kendt som Arvicola terrestris) har en kropslængde på 12-22 cm, eksklusive halen. Dens vægt varierer normalt mellem 80-100 gram, men kan nå op til 200 gram.

Selvom mosegrisen ofte fejlagtigt kaldes vandrotte, er den faktisk ikke i familie med rotter. Den er snarere beslægtet med studsmusen, som kan identificeres ved sin lille stumpede snude. Betegnelsen vandrotte skyldes sandsynligvis dens lange, rotteagtige hale, som måler ca. 10 cm.

Mosegrisen befinder sig hovedsageligt i fugtige områder og er en habil svømmer. Dog kan nogle mosegrise bo i tørre omgivelser langt væk fra vandkilder.

Mosegrisen får normalt 4-5 kuld afkom i løbet af ynglesæsonen, som strækker sig fra tidlig forår til sen efterår. Hvert kuld består af 4-8 unger, der bliver kønsmodne ved 2 måneders alderen. Mosegrisen har en kort levetid og bliver sjældent ældre end 15-20 måneder.

Mosegrise bekæmpelse: 6 metoder

Mosegrise bekæmpelse: 6 metoder

Der er seks tilgange til at håndtere mosegrise. Find en udførlig beskrivelse af bekæmpelsesteknikker i artiklen.

  • Katte
  • Muldvarpefælde
  • Rottesprøjtefælde
  • Fælde i form af en trækasse, der fanger mosegrisen levende
  • Giftgas

Ligesom muldvarpen, tilbringer mosegrisen det meste af sit liv under jorden i et system af gange. Den graver gange og skubber jord op i muldskud, ligesom muldvarpen gør. Mosegrisen opbevarer mad i depoter i sit gangsystem, såsom gulerødder, kartofler, rødder, forskellige løg og græs. Om vinteren tildækker den sine huller og lever af sine depoter, og kommer næsten ikke op over jordoverfladen

Hvor kan man finde mosegrise?

Mosegrisen er udbredt i mange dele af landet, men den er ikke til stede på øerne som Anholt, Læsø, Samsø, Bornholm, Lolland, Falster og Møn.

Dette skyldes delvist, at selvom den er en dygtig svømmer, kan den ikke svømme lange afstande og har derfor aldrig etableret sig på disse steder.

Hvordan kan du skelne mellem muldvarpeskud og mosegriseskud?

Det kan være en udfordring at afgøre, om det er en mosegris eller en muldvarp, der har slået sig ned i haven. Det gør det ikke lettere, at både mosegrise og muldvarpe ofte benytter hinandens forladte gange.

Skuddene fra mosegrisen kan identificeres ved, at de normalt er mindre end dem fra muldvarpen og er mere ujævnt fordelt på jordoverfladen. Om sommeren er forskellen mellem de to typer af skud mere tydelig, da mosegrisen sjældent graver så dybt som muldvarpen. Mosegrise kan dog have gange, der er betydeligt dybere end muldvarpens. De kan nå en dybde på op til 3 meter, mens muldvarpens gange typisk kun går ned til 1 meters dybde.

I modsætning til mosegrisen, der graver flere åbne huller med en diameter på 6-7 cm, kommer muldvarpen normalt kun op til jordoverfladen om natten og altid gennem et muldvarpeskud. Den lukker som regel hullet igen, når den går tilbage ned i gangen.

Hvis der i løbet af sommeren er åbne huller i jorden mellem skuddene, er det sandsynligvis en mosegris, der holder til i din græsplæne og spiser af dine planter – ikke en muldvarp. På denne tid af året lever mosegrisen nemlig hovedsageligt af grønne plantedele over jorden.

Mosegrisen er en planteæder, så en kombination af gangsystemer, jordbunker og gnav på planter tæt på jorden eller rødder i haven er et sikkert tegn på, at det er en mosegris og ikke en muldvarp.

Læs også: Fjernelse af hvepsebo – Sådan får lettest hvepsene væk

Hvilke skader kan mosegrise forårsage i haven?

Udover at ødelægge græsplænen med deres skud, kan mosegrise også forårsage betydelig skade på planter og træer i haven.

Mosegrisen spiser udelukkende planter og andet grønt. Den kan udrydde en hel køkkenhave med gulerødder, radiser, skorzonerrødder og lignende, hvis den får muligheden.

For eksempel kan det resultere i, at der kun er den grønne top tilbage, når du indsamler dine grøntsager, da mosegrisen har fortæret resten. Desuden spiser den også gerne dine blomsterløg og -knolde.

De værst tænkelige skader, mosegrisen kan forårsage, finder sted i frugtplantager, hvor den gnaver frugttræers og frugtbuskes rødder over eller i stykker, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for beplantningen.

Mosegrise bekæmpelse – Bortskaffelse af mosegrise i haven

Der findes adskillige metoder til at bekæmpe mosegrisen. Fælles for disse metoder er, at de ofte kun giver en midlertidig løsning, da mosegrisen reproducerer sig hurtigt og effektivt og dermed sandsynligvis vil vende tilbage til området kort tid efter bekæmpelsen.

Derfor er det en god idé at samarbejde med dine naboer, grundejerforening eller lignende for at opnå den mest effektive bekæmpelse af mosegrise.

Du kan anvende følgende metoder til at bekæmpe mosegrise:

  • Katte
  • Muldvarpefælde
  • Rottesmækfælde
  • Fælde i form af en trækasse, hvor mosegrisen bliver fanget i live
  • Giftgas

Katte

Hvis du ejer en kat, vil den ofte hjælpe med at reducere antallet af mosegrise. Selvom mosegrise primært lever under jorden, har katte evnen til at fange og dræbe dem.

Muldvarpesakser

Muldvarpesakser er tilgængelige i forskellige isenkramforretninger, havecentre eller trælaster og minder mest om en ældre bjørnefælde. Det anbefales, at du er omhyggelig med den, da den kan klemme kraftigt, hvis dine fingre kommer i klemme.

  • Placer saksen i en af mosegrisens gange ved at grave ned i jorden. Hvis det er svært at se, hvor gangene befinder sig, kan du finde dem ved at stikke en pind i jorden tæt på et udgangshul.
  • Grav ned og skab et hul, der er stort nok til at saksen kan placeres i mosegrisens gang. Dæk eventuelt hullet med lidt tørv eller løs jord, eller placer en tom urtepotte op og ned over hullet.


Saksen har en udløsermekanisme, der aktiveres, når mosegrisen bevæger sig hen over den. Når fælden aktiveres, knækkes rygsøjlen øjeblikkeligt, og dyret dør straks på stedet.

Det anbefales at lade saksen hvile i jorden i en periode, inden den skal anvendes. Hvis ikke, kan den fremstå med en forkert lugt, når den sættes ned i de underjordiske gange, og mosegrisen vil undgå den. Af samme årsag er det vigtigt at bære handsker, så fælden ikke lugter af mennesker.

Rottesmækfælde

Mosegrise bekæmpelse - Bortskaffelse af mosegrise i haven
Mosegrise bekæmpelse med en rottesmækfælde

Rottesmækfælde kan også købes i forskellige isenkræmmere, havecentre og trælaster. De er en større version af den klassiske smækfælde, som også bruges til at fange mus.

  • Placer rottefælden over et eller flere af mosegrisens skudhuller eller ned i selve gangen. Anvend eventuelt stykker af gulerod eller æble som agn, som du både kan placere i gangen og i selve fælden.
  • Anvend gerne flere Rottesmækfælde samtidigt, hvis du placerer dem i gangen. Det øger chancen for, at mosegrisen bliver fanget, uanset hvor den bevæger sig hen.


Husk at beskytte Rottesmækfælde, så andre dyr ikke får snuden i dem.

Træboks, hvor mosegrisen fanges levende

De almindelige fælder, der blot fanger dyret, har vist sig at være en effektiv måde at bekæmpe mosegrise på. De består af en træboks lavet af vandtæt krydsfiner.

  • Placer boksen over et af mosegrisens huller.
  • Afliv eller transportér mosegrisen væk, når den går op i fælden.


Sørg for at kontrollere fælderne regelmæssigt, så dyret ikke lider unødigt.

Alle har lov til at bruge denne type fælde, og en betydelig fordel ved den er, at du undgår at bruge gift i din have og behovet for professionel hjælp til at løse problemet med mosegrise. Ulempen ved denne type fælde er, at mosegrisen skal aflives eller transporteres langt væk bagefter.

Samarbejd med naboen om indsatsen

Eftersom mosegrisen formerer sig hurtigt og dens gange kan sprede sig vidt og bredt, kan det være en fordel at samarbejde med dine naboer om bekæmpelsen. Sæt fælderne op samtidigt, så I undgår at mosegrisene hurtigt kommer tilbage.

Giftgas

Udover at bekæmpe mosegrise med sakse og fælder, er det også en mulighed at benytte gift til formålet. Dog er gift sjældent egnet til brug i private haver af forskellige årsager. Derudover er der ingen giftstoffer tilgængelige på markedet for private haveejere.

For at bekæmpe mosegrise ved hjælp af gift, kræves der et specielt sikkerhedskursus. Det stof, der bruges, kaldes aluminiumfosfid. Når det kommer i kontakt med vand, dannes der fosforbrinte, en giftig gas, der dræber mosegrisene indenfor 4-6 timer.

Fosforbrinte er så giftig, at der skal være en sikkerhedsafstand på 10 meter mellem behandlingsstedet og nærmeste bolig. Derudover bør man ikke tillade børn og dyr at grave i haven indenfor 48 timer efter brugen af giften. Af netop disse grunde vil denne metode sjældent være anvendelig i private haver.

Hvis du ønsker at bekæmpe mosegrise med gift, bør du kontakte en professionel skadedyrsbekæmper, som kan vejlede dig i processen.

Hold dig væk fra at benytte karbid

Karbid kan findes i forskellige byggemarkeder og adskillige steder på internettet, hvor sælgerne promoverer det som et middel mod mosegrise og muldvarpe.

Det er dog forbudt at anvende karbid som bekæmpelsesmiddel mod både muldvarpe og mosegrise – dette gælder for både private og professionelle skadedyrsbekæmpere, eftersom produktet ikke er godkendt til dette formål.

Karbid er, ligesom aluminiumfosfid, et stof der producerer gasser, når det kommer i berøring med vand. Ud over at det er ulovligt at bruge i kampen mod mosegrise (og muldvarpe), er det også meget brandfarligt og giftigt at indånde. Undgå derfor at bruge det, selvom dit lokale byggemarked reklamerer for det som et effektivt middel.

Mange steder annonceres der med gaspatroner til udryddelse af både mosegris og muldvarp, som udsender en ubehagelig lugt, der skulle få mosegrisen til at forlade stedet. Vær opmærksom på, at disse sandsynligvis heller ikke er godkendt til formålet og derfor også er ulovlige at bruge. Hvis du er i tvivl, så kontakt Miljøstyrelsen.

Alternative metoder

Der er forskellige alternative metoder og husmorråd til bekæmpelse af mosegrise. Blandt dem er der eksempelvis bekæmpelse med hvidløg, rå sild, mølkugler, jordrystelser eller udstødningsgas fra biler, plæneklippere og lignende i dyrenes gange. Resultaterne varierer, og hvis man er heldig at få bugt med mosegrisen, er effekten af disse metoder ofte ikke særlig langvarig. Derudover kan de give mere besvær end fordel for både dig og dine naboer, da rå sild for eksempel kan lokke rotter til.

Der findes også apparater til salg, som hævder at kunne skræmme mosegrise væk ved at udsende ultralyd eller lavfrekvent støj. Men ifølge Skadedyrlaboratoriet har grundige undersøgelser vist, at disse skræmmeapparater ikke har nogen effekt på mosegrise.

Er der mulighed for kommunal hjælp?

Ifølge ‘Landbrugsjorder driftsloven’ har kommunerne mulighed for at tage sig af mosegris-bekæmpelse, men det er ikke noget, de er forpligtet til. De kan derfor vælge at håndtere denne udfordring, hvorefter de berørte ejendomme vil blive faktureret for deres andel af bekæmpelsesomkostningerne.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om mosegrise

Vi modtager løbende en masse spørgsmål, så derfor har vi samlet de ofte stillede spørgsmål i nedstående FAQ.

Hvad er en mosegris?

En mosegris er et lille pattedyr i familie med studsmusen og har altså hverken noget med rotter eller grise at gøre selvom den let kan forveksles med en rotte.

Hvad spiser en mosegris?

En mosegris lever primært af grønne plantedele og rødder. Rødderne finder den under jorden hvor den graver lange gange og i sommerhalvåret kommer den op til overfladen og henter grønne plantedele som den gemmer under jorden til at spise om vinteren.

Hvordan slipper jeg af med en mosegris?

Mosegrise fanges let i fælder på samme måde som muldvappe.

Metode og kilder

Indholdet i denne artikel er uvildigt og bygger på dokumenteret viden. Den bliver løbende opdateret, så gældende viden og regler er medregnet.

Kilder:

Miljøstyrelsen