Tips & Tricks

Stoppet Toilet? Sådan Fikser Du et tilstoppet toilet selv

At stå overfor et stoppet toilet, er et enormt irritationsmoment. Heldigvis findes der nemme måder at løse et tilstoppet toilet på! I denne artikel vil vi komme ind på, hvordan man hurtigt og let kan fikse et toppet WC og hvad du skal gøre hvis det gentager sig.

Fagekspert
Mark
Ajourført d. 16. januar 2024
Disclaimer
Det redaktionelle team på Mit Byggeri er uafhængigt og objektivt. For at støtte vores journalistiske arbejde og fortsætte med at kunne tilbyde dette indhold gratis til vores læsere, modtager vi kompensation fra de virksomheder, der annoncerer på mit-byggeri.dk.

Denne kompensation kommer fra to hovedkilder:

For det første tilbyder vi betalte placeringer til annoncører for at præsentere deres tilbud. Den kompensation, vi modtager for disse placeringer, påvirker, hvordan og hvor annoncørernes tilbud vises på webstedet.

For det andet inkluderer vi også links til annoncørernes tilbud i nogle af vores artikler; disse "affiliate links" kan generere indtægter for vores websted, når du klikker på dem.

Den kompensation, vi modtager fra annoncører, påvirker ikke de anbefalinger eller råd, vores redaktionelle team giver i vores artikler, eller påvirker på nogen måde indholdet på Mit Byggeri.

Vi starter med at se på de forskellige metoder man har til rådighed, når det kommer til rensning af kloakken. Vi vil beskrive fordele og ulemper ved de forskellige muligheder, så du er godt rustet til at bestemme dig for den rette løsning.

Derefter vil vi komme nærmere ind på de tekniske aspekter af rensningen, så du kan fikse problemet helt selv – uden brug af professionelle hjælpemidler.

Endeligt vil vi komme ind på forebyggelse og årsagerne til problemert opstår i første omgang. Ved at læse dette afsnit kan du undgå fremtidige problemer og øge levetiden for din kloak! Så lad os komme igang med at lære om ‘hvordan man fikser et stoppet toilet’!

Få fikset et Stoppet Toilet
Få 3 Tilbud På En TV Inspektion

100% gratis og uforpligtende

Læs også: Montering af toilet – Se hvad det koster her

Hvordan ordner du et stoppet toilet?

For at ordne et stoppet toilet, kan du: 1) Vent lidt tid, 2) Brug en svupper, 3) Anvend varmt vand og sæbe, 4) Brug en højtryksrenser eller rensebånd, og 5) Anvend kemiske løsninger. Disse trin kan hjælpe med at fjerne blokeringen og få toilettet til at fungere korrekt igen

🧻 Find Årsagen Til Dit Stoppede Toilet

Et stoppet toilet er et problem, som mange har oplevet. Det kan være en ubehagelig oplevelse at have et toilet, der ikke fungerer korrekt. Et stoppet toilet betyder, at vandet ikke løber så let og hurtigt som det burde gøre. Dette kan skyldes en blokering i selve afløbsrøret eller toilettet eller begge dele. Der er flere ting, du kan prøve for at få toilettet tilbage til normal drift.

Hvordan opdagede du problemet? Var det lige efter toilettet havde været i brug eller har det længe haft svært ved at trække ud? Måske er der lige blevet skyllet et bind ud som sidder fast?

Hvis problemet er at der er brugt for meget toiletpapir er du heldig, det vil nemlig som oftest opløse sig selv og problemet vil derfor forsvinde af sig selv. Er problemet derimod noget der sidder fast og ikke opløses vil det kræve lidt mere at få fri og ud i kloakken.

Nu hvor du har en idé om hvad problemet skyldes er det tid til at se på hvordan du fikser det!

Det kan du skylle ud i toilettet

  • Toiletpapir
  • Tis
  • Afførring
  • Bræk

Læs også: VVS Installatør- Se hvad en vvs’er koster og kan lave her

Se i videoen hvordan du kan fikse et stoppet toilet

🪠 5 Måder At Fikse Et tilstoppet Toilet

1. Giv det tid

Inden du går i panik, så prøv at give et tilstoppet toilet tid. Toiletpapir er lavet så det langsomt bliver opløst og det kan derfor være at proppen forsvinder af sig selv. Det eneste du skal gøre er at vente og sørge for at der står vand i toilettet som kan opløse proppen.

Hvis du ved at proppen ikke skyldes toiletpapir eller der går mere end et par timer er det dog tid til at gå videre til de andre muligheder.

2. Find Svupperen Frem

Tidligere var en svupper fast udstyr i enhver husholding. Den er dog forsvundet fra mange hjem, men burde stadig være fast beboer i alle rengøringsskabe.

Hvis du ikke har en svupper så gå videre til næste råd.

Hvis du har en svupper så find den frem og gør følgende:

  • Tag et par gummihandsker på.
  • Tag svupperen og pres den ned i toilettet så den sidder fast.
  • Lav et par hurtige ryk op og ned så der dannes undertryk i kloakken.
  • Fortsæt indtil du kan høre og se at proppen er væk og skyl herefter ud i toilettet.

Hjalp det ikke? Så se på næste råd.

3. Varmt vand og sæbe

Hvis du ikke har en svupper eller den ikke kunne løse problemet kan varmt vand og opvaskesæbe måske klare det.

Du gør sådan:

  • Lav en stor spand med varmt vand fra vandhanen.
  • Find opvaskesæben og hæld ca. 1 dl i toilettet.
  • Hæld nu spanden med vand i toilettet.
  • Vent et kvarter hvorefter toilettet forhåbentligt er tomt og proppen er væk.
  • Hvis det ikke virkede, prøv evt. med svupperen igen.
  • Gentag evt. et par gange.

Hvis det stadig ikke virkede er de lette råd ved at være opbrugt og vi går derfor videre til de mere barske muligheder.

4. Højtryksrenser eller rensebånd

Hvis afløbsrenseren ikke virker, kan det være på tide at prøve at bruge en højtryksrenser eller et mekanisk rensebånd. Dette værktøj er et langt metalkabel med en skarp ende på den ene side og en snegle på den anden side. Det fungerer ved at blive ført ind i toilettet for at bryde eventuelle propper op inde i rørene.

Dette er specialiseret udstyr som få private har, men bøvler du ofte med et stoppet toilet kan det give mening at investere i det. At købe udstyret koster ofte mindre end et enkelt besøg af slamsugeren.

5. De kemiske løsninger

Vi har med vilje ikke talt om afløbsrens tidligere da vi ikke er tilhængere af at hælde kemikalier i toilettet. Det er hårdt for naturen og tærrer på pakningerne i dine rør.

Det er dog en effektiv løsning og du skal blot følge vejledningen på flasken (Husk gummihandsker)

Afløbsrens kan købes i de fleste supermarkeder.

Hvordan ved jeg, hvornår det er tid til at hyre professionel hjælp?

Når det drejer sig om at håndtere et stoppet toilet, er det vigtigt at vide, hvornår det er tid til at tilkalde professionelle. Gør-det-selv-løsninger er ofte effektive, men der er nogle situationer, hvor du har brug for specialiseret hjælp.

Et indlysende tegn er, hvis dine forsøg på at få toilettet til at blive løsnet er mislykkedes. Hvis svupperen, afløbsrens og andre gør-det-selv-løsninger ikke har virket, kan du have brug for hjælp fra en kloakmester. Dette gælder især, hvis tilstoppet skyldes et fremmedlegeme som f.eks. legetøj eller hygiejneprodukter, der er blevet skyllet ud i toilettet.

Hvis det er tid til at hyre professionel hjælp anbefaler vi at bruge 3byggetilbud.dk og få 3 tilbud på opgaven. Klik på knappen herunder og få dine tilbud indenfor få dage:

🚽 Forebyg et stoppet WC

Det er meget nemmere at forebygge et stoppet wc end at skulle håndtere et. Her er nogle tips til at undgå et stoppet toilet

Toiletter må udlukkende bruges til:

  • Toiletpapir
  • Tis
  • Afførring
  • Opkast

En af de ting der ofte snyder folk er at køkkenrulle og hår ikke må skylles ud i toilettet. Men de store syndere når toilettet stopper er tamponer, hygiejnebind, bleer, vatpinde og andre ting der ikke er bio-nedbrydeligt. De kan nemlig sætte sig fast og vil ikke selv gå i opløsning som de andre materialer.

Hvis i kun benytter toilettet til de ting det er bygget til og det stadig løbende stopper kan det være fordi der ikke kommer tilstrækkeligt vand igennem rørene til at rense dem.

Nye toiletter bruger kun 3-6 liter vand pr. skyl, men mange huse er designet dengang der blev skyllet med 12 liter vand pr. skyl og det kan give problemer. Her er tricket at benytte det store skyl lidt oftere end ellers og så burde det løse problemet.

Har i stadig problemer? Så tyder det på en designfejl i systemet, en problemstilling vi ser nærmere på i næste afsnit.

🔧 Forkert Design Af Afløb Eller Vandlås

Din kloak er afhængig af at der er hastighed på vandet for at være selvrensende. Ellers vil der let kunne opstå aflejringer i rørene som med tiden vil føre til propper og stoppede toiletter.

Det første problem man ofte ser er toiletter med en P-lås hvor vandet kommer vandret ud af toilettet og over i kloakken istedet for lodret som med en S-lås. Designet i en P-lås betyder at der ofte ikke kommer den ønskede hastighed på vandet når der skal forlade toilettet og de har derfor tendens til lettere at stoppe.

Det andet problem man ofte ser er toiletter i huse på flere etager hvor der ikke er tilstrækkeligt fald på kloakken fra badeværelset. Det er blevet et større og større problem i takt med de nye toiletter som kun skyller med 3 til 6 liter vand hvor de gamle toiletter brugte 12 liter hver gang.

Løsningen på ovenstående problemer er ikke entydig og vil ofte kræve en større renovering. Her kan det derfor godt svare sig at investere i en god svupper og leve med at der løbende kan opstå problemer et stoppet toilet.

Hvis designet ikke er problemet tyder det på en fejl i dit rørsystem og så skal du have lavet en tv inspektion for at finde problemet og løse det. Du kan bruge servicen herunder fra 3 Byggetilbud og få 3 tilbud på en tv inspektion af din kloak.

Få 3 Tilbud På En TV Inspektion

100% gratis og uforpligtende

❓ Ofte Stillede Spørgsmål

Vi modtager løbende en masse spørgsmål, så derfor har vi samlet de ofte stillede spørgsmål i nedstående FAQ.

Hvordan fikser man et stoppet toilet?

Ofte vil et stoppet toilet løse sig selv da toiletpapiret vil opløses. Hvis det er genstridigt kan du fylde en stor spand og hælde det i toilettet på en gang for at opbygge tryg og driller det stadig bør du forsøge med en svupper for at skabe undertryk. Læs vores artikel her for flere tips til at fikse et stoppet toilet.

Hvordan forebygger man et stoppet toilet?

For at forebygge et stoppet toilet skal du finde årsagen til at det stopper. Ofte er årsagen at der skylles køkkenrulle, bleer, bind eller vatpinde ud i toilettet og stopper du det vil det ikke stoppe længere. En anden årsag kan være at du ikke benytter det rigtige skyl hvor det i ældre rørsystemer kan være nødvendigt at bruge det store skyl oftere end ellers.

Metode og kilder

Indholdet i denne artikel er uvildigt og bygger på dokumenteret viden. Den bliver løbende opdateret, så gældende viden og regler er medregnet.

Kilder:

Borup Kemi

Henvisninger:

Folderen “Sådan fungerer din kloak” fra Teknologisk Institut