Facadeisolering – Effektiv efterisolering af din bolig

At isolere bygningens ydre vægge med udvendig facadeisolering er den mest effektive metode til efterisolering. Dog er det en omfattende proces – find ud af, hvad du skal være opmærksom på.

Hvornår er det relevant at overveje udvendig isolering af facaden?

Udvendig efterisolering af ydervægge er generelt en fordelagtig løsning for ældre bygninger med massive ydermure eller i tilfælde hvor hulmursisolering ikke er mulig på grund af begrænset plads i hulmuren. Denne metode anvendes også på nyere konstruktioner med dårlig isolerede ydervægge lavet af tegl, gasbeton eller beton.

Derudover benyttes udvendig efterisolering i stigende grad ved renovering af typehuse fra 1960’erne og 1970’erne. Ombygninger eller større renoveringer, som inkluderer nye facader eller nyt tag, kan reducere energiforbruget for disse huse.

Udvendig isolering kan ofte løse fugtproblemer (dog er den udvendig isolering pris ofte i den høje ende) i den eksisterende facade og samtidig forebygge fugt og skimmelsvamp, som kan opstå ved indvendig isolering. Ydermere elimineres kuldebroer ved udvendig efterisolering.

Imidlertid vil udvendig facadeisolering sandsynligvis ikke være den rette løsning, hvis du eksempelvis har en gammel palævilla med detaljerede facader eller en ældre landejendom med bindingsværksfacader. Udvendig facadeisolering kan medføre en betydelig ændring af husets udseende, så de tekniske og praktiske fordele skal afvejes mod de arkitektoniske overvejelser.

Læs også: Efterisolering af gulv – Undgå kolde fødder

Hvilke fordele er der ved at isolere facaden udvendigt?

Ved at vælge udvendig isolering frem for indvendig opnår man en effektivitet, der er cirka 30 procent højere. Indvendig isolering indebærer, at der er indre vægge, der krydser ydervæggene og andre dele af bygningskonstruktionen, som fortsat vil fungere som kuldebroer.

Ydervæggen holdes varm og tør, hvilket mindsker risikoen for fugtproblemer. De kolde og gamle ydermure fungerer som varmelager i opvarmningssæsonen og bidrager til at bevare køligheden om sommeren.

En ældre, slidt facade forbedres ved udvendig isolering. Hvis murværksfugerne er nedbrudte og beskadigede, eller hvis facadepuds er krakeleret, kan man opnå to fordele på én gang ved at isolere udefra og dermed undgå en separat facaderenovering.

Isoleringen optager ikke plads i de indre rum, så beboelsesarealet forbliver uforandret. Installationer som varmerør, radiatorer og elektricitet samt stuk og lignende påvirkes ikke og behøver ikke flyttes, som det ellers er nødvendigt ved indvendig isolering. Da arbejdet kan udføres uden at berøre de indvendige rum, undgår man besværet med at tømme rummene og støv og snavs i forbindelse med arbejdet.

Hvis du ejer et hus, der ligger i skel, er det ikke tilladt at isolere ud over din matrikelgrænse. I sådanne tilfælde bør du tale med din nabo om muligheden for en skelændring, inden efterisoleringen påbegyndes.

Hvilke ulemper er der ved ydre isolering?

Ydre isolering er en forholdsvis dyr løsning, der skal udføres på én gang, i modsætning til indvendig isolering, der er billigere og kan udføres trinvist fra rum til rum. Dog skal der med indvendig isolering tages højde for ekstra omkostninger til blandt andet VVS-arbejde for eventuelt at flytte radiatorer og elektrikerarbejde for at flytte stikkontakter.

Det er ikke nødvendigvis en ulempe, men det er vigtigt at være opmærksom på, at ydre facadeisolering kan ændre udseendet på din bolig.

Det kan være mere omfattende at isolere facaden udvendigt, da det for eksempel kan være nødvendigt at flytte vinduer og døre “ud”, så de ikke sidder for langt inde i forhold til den nye facade. Dette kan resultere i et dårligere lysindfald og et atypisk udseende. Derfor kan det være en god idé at isolere facaden i forbindelse med udskiftning af vinduer og døre, så de kan placeres korrekt i forhold til den nye facade. Det kan også blive nødvendigt at forlænge tagudhænget. Læs mere herom nedenfor.

Ydre facadeisolering betragtes som en udvidelse af etagearealet og skal derfor rapporteres til BBR. Dette kan medføre en øget ejendomsværdiskat.

Det kan være en udfordring at få overblik over, hvad ydre isolering betyder for bygningen, både teknisk og arkitektonisk, og det anbefales derfor at konsultere en arkitekt i planlægningsfasen.

En rådgiver kan også lave beregninger, der viser, hvor meget du kan spare på varmeudgifterne, og hvor hurtigt investeringen vil betale sig. Rådgiveren kan også vurdere, hvilken tykkelse af isolering der er energimæssigt hensigtsmæssig at vælge. Bygningsarbejdet bør udføres af professionelle håndværkere.

Læs også: Isolering af loft – Energioptimering med høj tilbagebetaling

Hvordan påvirker ekstern facadeisolering bygningens udseende?

Som nævnt vil de tykkere facader medføre, at de eksisterende vinduer og døre placeres dybere i muråbningerne, hvilket kan give bygningen et fæstningslignende og klumpet udtryk, og det kan også resultere i mindre dagslys i boligen.

Hvis isoleringen udføres i forbindelse med en omfattende ombygning og renovering, bør de nye vinduer placeres længere frem i facaden. Hvis de originale vinduer skal bevares, bør de også flyttes længere frem i facaden, især hvis der er tale om et tykt lag efterisolering. En flytning af døre og vinduer vil desuden medføre, at karmene dækker samlingen mellem ydermuren og isoleringslaget, hvor der ofte opstår revner, fordi de nye og gamle materialer reagerer forskelligt.

Ved isolering med mere end 50 mm udvendigt, er det normalt nødvendigt at flytte vinduerne udad. Den typiske isoleringstykkelse er 100 mm, men nogle vælger at montere op til 250 mm.

Husk at flytte nedløbsrør væk fra væggen under den eksterne facadeisolering. Det samme gælder eventuel belysning eller udendørs stikkontakter.

Læs også: Energimærke – Hvad er det og hvor meget koster det?

Problemer med tagudhænget

Hvis bygningen ikke har et stort tagudhæng, kan de tykkere ydervægge skabe problemer, idet tagudhænget kan blive for lille og se forkert ud, hvilket nødvendiggør en forlængelse. Bemærk, at hvis taget er lavet af tegl, skal det besluttes, om taget skal forlænges med 1 eller 2 teglsten.

Tagudhænget er designet til at beskytte facaden og vinduerne nedenunder mod fugt fra regn og afskærme solen. Hvis bygningen har et lille tagudhæng, kan den store mængde isolering i den udvendige efterisolering skabe problemer, da spær og lignende skal forlænges i så fald.

Hvis efterisoleringen sker i forbindelse med en større renovering, og taget også skal skiftes, vil det normalt ikke være et problem at forlænge taget en smule, eventuelt samtidig med at det hæves en lille smule for at give plads til mere isolering i tagkonstruktionen.

Hvad koster det at få facadeisolering?

Prisen for udvendig facadeisolering varierer baseret på den valgte metode og den endelige overflade. Isoleringsmåtter, der monteres direkte på ydervæggen, har en pris på cirka 2.500 kr. pr. kvadratmeter inkl. arbejdsløn, moms m.v. for 100 mm med en afsluttende tyndpuds facade.

En alternativ løsning med træskelet, isolering og en ny, let facadebeklædning koster omkring 1.300-2.500 kr. pr. kvadratmeter ydervæg inkl. moms og udført af en professionel håndværker. Dog kan arbejdstiden variere, afhængigt af mængden af arbejde, der er forbundet med at flytte eventuelle vinduer og døre ud i konstruktionen.

Skal du ansøge om tilladelse fra kommunen, før du efterisolerer ydervægge?

Hvorvidt du skal ansøge om byggetilladelse til efterisolering hos kommunen afhænger af isoleringslagets tykkelse. Der kan også være lokale regler, der vedrører bygningens udseende, så det er altid en god idé at tale med kommunens tekniske forvaltning.

Bebyggelsesarealet bestemmes af bygningens udvendige mål, og grundens bebyggelsesprocent sætter en grænse for, hvor stort dette areal må være. For at sikre, at eksisterende bygninger kan efterisoleres, er det præciseret i bygningsreglementet, at udvendig efterisolering med en tykkelse på op til 25 cm på den nuværende ydervæg ikke anses for en udvidelse af etagearealet. Denne præcisering er vigtig, hvis grundens bebyggelsesprocent er fuldt udnyttet.

Efterisolering med en tykkelse over 25 cm vil derimod blive betragtet som en udvidelse, og i dette tilfælde skal der ansøges om byggetilladelse.

Hvis bygningen ligger indenfor 2,5 meter fra naboskellet, skal der ansøges om dispensation fra kommunen, før der efterisoleres udvendigt.

Uanset isoleringslagets tykkelse er det vigtigt at indberette det til BBR. Udvendig facadeisolering betragtes som en udvidelse af etagearealet i forhold til ejendomsværdiskatten, uanset reglerne i bygningsreglementet.

Når du indberetter det ekstra isoleringslag til BBR-registret, vil det blive registreret som en udvidelse af boligens areal.

I alle tilfælde skal du kontakte dit forsikringsselskab, hvor du har din husforsikring, og informere dem om dine planer. Efterisolering, der er udført forkert, kan øge risikoen for råd og svamp, hvilket kan ændre forsikringsbetingelserne.

Hvilke muligheder er der for udvendig efterisolering?

Der er forskellige systemer og metoder til udvendig isolering, som kommer fra forskellige fabrikanter. Det grundlæggende spørgsmål er dog, om den nye facade skal være pudset eller beklædt med eksempelvis træ eller fibercementplader.

Jo tykkere isolering du vælger, desto større energibesparelser vil du opnå på varmeomkostningerne. Dog vil konstruktive og arkitektoniske hensyn typisk begrænse tykkelsen af isoleringslaget.

Er det muligt at udføre facadeisolering som et gør-det-selv projekt?

Udvendig efterisolering er ikke en opgave, man bør tage sig af selv, medmindre man har en faglig baggrund inden for håndværk. Det er essentielt at sikre, at de forskellige lag i konstruktionen bliver udført korrekt. Dog kan man godt selv tage sig af forberedelserne.

Efterisolering ved hjælp af lette plade- eller bræddebeklædninger

Løsningen indebærer grundlæggende, at der monteres stolper af trykimprægneret træ eller stålprofiler på den nuværende facade. Mellem disse stolper anbringes isoleringen i form af ruller eller batts. Hvis der skal være flere lag isolering, placeres det næste lag lægter, så de krydser de første for at minimere kuldebroer – og mellem disse lægges det næste isoleringslag.

På ydersiden monteres et lag træbeklædning, f.eks. cedertræ eller lærk på klink, men det er også muligt at beklæde med eternit plank. Under træbeklædningen lægges et vindtæt lag, som kan være vindpap eller vindgips. Yderbeklædningen fastgøres på afstandslister for at sikre tilstrækkelig ventilation bagved. Ventilationsspalten skal beskyttes med et insektnet mod skadedyr som insekter, mus og rotter. Yderbeklædningen skal desuden være mindst klasse 2, hvilket er en brandteknisk betegnelse.

For at undgå kuldebroer ved overgangen mellem mur og fundament, skal isoleringen føres ned foran soklen, mellem 300 og 600 mm under jordoverfladen, og afsluttes med en beklædningsplade af f.eks. eternit på ydersiden. Når man allerede graver her, kan det være en god idé at overveje at etablere et omfangsdræn.

Det er typisk anbefalet at benytte en ikke-vandsugende isolering, som polystyren, til denne form for sokkelisolering.

Arbejdet skal udføres meget omhyggeligt og korrekt, især ved samlingerne ved tagudhæng samt omkring døre og vinduer.

Isolering af facade med puds

Der er forskellige metoder til efterisolering ved hjælp af puds. Fælles for dem alle er brugen af specielle facadebatts, der kan bære pudslagene, og som fastgøres direkte på den eksisterende ydervæg med både klæbemørtel og dybeler. Dernæst påføres et lag af underpuds med et indlejret armeringsnet for ekstra forstærkning.

Det endelige pudslag kan enten være glat eller have en struktureret overflade. Pudslaget kan være farvet eller efterfølgende behandles med en passende diffusionsåben maling, såsom silikat- eller silikonemaling.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om Facadeisolering

Vi modtager løbende en masse spørgsmål, så derfor har vi samlet de ofte stillede spørgsmål i nedstående FAQ.