Solcelletag – Prøv prisberegneren & se fordele/ulemper

Solcelletag er blevet en smartere måde at få solceller på taget, hvor man faktisk ikke kan se at der er solceller, da de er integreret som en del aftaget. Noget for dig? Så læs videre.

Fagekspert
Mark
Ajourført d. 5. juli 2023
Solcelletag
Et solcelletag er blevet mere og mere populært på danske hjem, da det er en flot måde at få billig strøm, hvor man ikke har nogle store ”grimme ” solcelle palener ovenpå taget.

Solcelletag pris: Hvor meget koster et nyt tag med solceller, inklusiv montering?

I takt med en omfattende klimalovgivning, årlige klimaplaner og et hav af grønne investeringer, er Danmark ved at blive mere og mere elektrificeret. Af denne grund vil det i mange tilfælde være en meget rentabel investering at få installeret et tag med solceller, hvis man alligevel skal udskifte taget. Derudover findes der nu integrerede løsninger, som er meget mere æstetiske og diskrete end de traditionelle, ikke-integrerede solcellesystemer.

Men hvor meget koster et nyt tag med solceller? Er der offentlige tilskud? Og hvad bør man være opmærksom på, før man kaster sig ud i projektet? Herunder finder du priser, inspiration og vejledning til et nyt tag med solceller.

Få 3 Tilbud på solcelletage

  • Få 3 Gratis Tilbud i hele landet
  • 4.6 stjerner på Trustpilot fra 3230 anmeldelser
  • Entreprisegaranti som dækker fejl og mangler op til 35.000 Kr.

Læs også: Solcellevask – Sådan fortager du rengøring af solceller selv

Hvor meget koster et nyt tag med solceller?

Prisen for et solcelletag med integrerede solceller varierer mellem 2.000-5.000 kr. per kvadratmeter, inklusiv moms. Den store variation i kvadratmeterprisen skyldes, at den endelige pris påvirkes af forskellige faktorer: tagets kompleksitet, afstanden til tagfoden og om der også ønskes batteri til solcelletaget.

Hvis du vælger et solcelleanlæg, der placeres ovenpå det eksisterende tag, vil det være betydeligt billigere. For et solcelleanlæg inklusiv batteri og montering, kan du forvente at betale mellem 80.000 og 150.000 kr.

Priseksempel: Solartag på 150 m2 tag inkl. montering og batteri

Det følgende priseksempel er et tilbud på et Solartag, som en kunde med 150 m2 tag har delt i Facebook-gruppen “Solcelle… Erfa”. Tilbuddet omfatter:

  • Fjernelse og bortskaffelse af eksisterende tag
  • Leje og opsætning af stillads
  • Nyt undertag (banevarer), afstandslister og lægter
  • T-Roof tagplader og rygning
  • Nye vindskeder og sternbrædder
  • Nye zinktagrender
  • Inverter og komplet el-installation

Pris: 665.000 kr. inkl. moms, pris per m2: 4.750 kr. inkl. moms.

Bemærk: eventuelt XOLTA-batteri skal købes separat.

Hvordan bestemmes prisen for et nyt tag med solceller?

Prisen for et nyt tag med solceller er bestemt af flere faktorer, især:

  • Hvordan solcelleanlægget er monteret, enten som uintegrerede solceller oven på taget eller integreret i selve tagpladerne.
  • Udskiftningens omfang, herunder eventuelle udskiftninger af undertag, tagrender, efterisolering osv.
  • Ekstra udstyr som for eksempel ovenlysvinduer, skorsten og lignende.
  • Tagets kompleksitet, der kræver særlige inddækninger.

Læs også: Solartag – Er det pengene værd? Se vores gennemgang her.

Er det en god idé at investere i et solcelletag?

Hvis man alligevel skal skifte taget ud, vil det i de fleste tilfælde være en fordelagtig investering at vælge et solcelletag. Om det er en god investering afhænger dog også af husstandens energiforbrug.

Ifølge producenten Ennogie vil et nyt solcelletag, der samlet set koster 400.000 DKK, over en periode på 30 år indbringe ejeren mere end 350.000 DKK udover udgifterne til selve solcelletaget, baseret på deres egne beregninger.

Nogle boligejere overvejer, om de skal vente med at investere i solcelletag, indtil teknologien indenfor solceller er blevet endnu bedre og billigere. Men dette behøver man ikke at bekymre sig om. Solcelletag er allerede i dag økonomisk rentable, og investeringen vil normalt være tjent hjem efter ca. 10 år. Om teknologien bliver bedre og billigere i fremtiden er derfor ikke afgørende, da det allerede nu er en god investering.

Sådan udregnes det, om solcelletaget er en økonomisk fordel

Det første skridt i overvejelsen om at investere i et solcelletag er at finde ud af, om det rent økonomisk er en god beslutning. Producenter vil ofte tilbyde gratis hjælp til at lave en sådan udregning, men en almindelig beregning af rentabiliteten vil se således ud:

(Årlig besparelse på el / Meromkostning ved solcelletaget i forhold til traditionelt tag) x 100%

Hvis den årlige besparelse på el med solcelletaget (inkl. salg af overskudsvarme) er 23.000 DKK, og meromkostningen ved solcelletaget i forhold til et traditionelt tag er 150.000 DKK, vil investeringen i solcelletaget give en årlig forrentning på 15,3 %.

Hvorvidt solcelletaget er en god investering, afhænger af flere faktorer, såsom:

  • Muligheden for at sælge overskudsstrøm til det lokale elnet
  • Tilkobling af et jordvarmeanlæg eller en varmepumpe for at dække behovet for opvarmning, varmt vand og komfortkøling udover husets elektriske apparater
  • Tilkobling af et batteri, så energien fra solcelletaget kan lagres i løbet af dagen og bruges om aftenen og natten

Læs også: Solceller på taget – Hvad koster solceller på taget?

Hvornår er solcelletaget betalt tilbage?

Den almindelige tilbagebetalingstid for et solcelletag varierer normalt mellem 5-15 år. Dette svarer til en rentabilitet på omkring 5-15 procent.

Som tidligere nævnt vil tilbagebetalingstiden afhænge af forskellige faktorer, herunder nogle som elektricitetsprisen, der er umulig at forudsige.

Hvad er skattereglerne for et nyt solcelletag?

Din egen brug af elektricitet produceret af solcelletaget er fritaget for skat, men hvis solcelletaget eller -systemet er tilkoblet el- eller varmeforsyningen, skal du muligvis betale skat af indtægterne. Der er to ordninger, der regulerer beskatningen af solcelleanlæg:

  • Den skematiske ordning (også kendt som “standardmetoden”): denne ordning skal bruges, hvis solcelletaget er installeret efter den 20. november 2012.
  • Virksomhedsordningen (som kaldes “regnskabsmetoden”): kan anvendes, hvis solcelleanlægget er installeret før den 20. november 2012, og du inden denne dato har valgt virksomhedsordningen.

Skattepligt ved anvendelse af den skematiske ordning

Du er kun nødt til at betale skat, hvis du har solgt elektricitet for mere end 7.000 DKK i løbet af et år. Du kan finde ud af, hvor meget du har solgt ved at se på din årlige afregning fra dit elselskab. Hvis det samlede beløb fra dine energianlæg er højere end 7.000 DKK, skal du angive 60 procent af det overskydende beløb på årsopgørelsen under rubrik 20. Hvis der er flere ejere af anlæggene, har I alle et bundfradrag på 7.000 kr. Et ægtepar får derfor et bundfradrag på 7.000 DKK x 2 = 14.000 DKK.

Eksempel

Eksempel: Jens har et solcellepanel på taget, som ud over at dække hans eget elforbrug har solgt elektricitet for 9.200 DKK til elselskabet. Indtægten minus bundfradraget er derfor 9.200 – 7.000 = 2.200 DKK. Den skattepligtige indtægt er således 2.200 DKK x 60 procent = 1.320 DKK.

Skal jeg vælge et solcelleanlæg eller et integreret solcelletag? 

Skal jeg vælge et solcelleanlæg eller et integreret solcelletag 

Grundlæggende er der to hovedtyper af solceller til taget: integrerede solcelletage og ikke-integrerede solcelleanlæg. De ikke-integrerede solcelleanlæg var de mest almindelige solcelletag i 2010’erne, da markedet for integrerede solcelletage på det tidspunkt ikke var særlig udviklet.

De ikke-integrerede solcelleløsninger kunne normalt genkendes som sorte, rektangulære solcelleanlæg, der blev placeret oven på det eksisterende tag. I dag undgår man normalt ikke-integrerede solcelleanlæg af to årsager: dels er de ikke særlig æstetisk tiltalende på taget; dels var de ikke særlig energieffektive.

Derfor er integrerede solcelleanlæg blevet en mere udbredt løsning i dag. Integrerede solcelletage er mere visuelt tiltalende, da de er en integreret del af taget. Desuden er integrerede solcelletage typisk ret energieffektive og kan for mange husstande være en rentabel investering.

Hvilke fordele er der ved solcelletage?

Solcelletage bliver stadig mere populære, og de har adskillige fordele, herunder:

  • Hvis du allerede skal have nyt tag, er det en oplagt mulighed at vælge ståltagplader med indbyggede solceller. Dette kan hjælpe dig med at tjene investeringen hurtigere ind og samtidig være godt for miljøet.
  • Da solpanelerne er integreret i ståltaget, minimeres risikoen for lækager mellem solcellerne og tagpladerne.
  • Elproduktionen fra solcellerne udleder ikke CO2.
  • Efter kun to år er solcellerne CO2-neutrale, hvilket betyder, at den CO2, der udledes ved fremstilling og montering af solcelletaget, er ’tilbagebetalt’ i klimaregnskabet efter blot to års drift.
  • Vælger du indbyggede/integrerede solceller, vil solpanelerne være næsten usynlige.
  • Flere producenter og installatører tilbyder produktgarantier og outputgarantier på op til 25 år.
  • Indbyggede solpaneler i tagplader kan udskiftes enkeltvis, hvilket betyder, at hele taget ikke skal udskiftes, hvis en af tagpladerne er utæt eller beskadiget.

Hvilke solcelletag producenter findes der i Danmark, og hvilke er de bedste?

I Danmark findes der adskillige danske og internationale solcelletag producenter. Ennogie er et populært valg for privatkunder, men der er også andre producenter som Steni og Lindab SolarRoof. Det er vigtigt at bemærke, at solceller kun må installeres af en autoriseret installatør.

Det anbefales at vælge en producent, der har været i branchen i lang tid og som forventes at være aktiv i de kommende årtier. For ekstra sikkerhed kan du eventuelt undersøge leverandørens årsregnskab for at sikre, at der ikke er risiko for konkurs. Desuden er det en god idé at vælge en producent, der tilbyder lang garanti.

Trustpilot scoreAntal Trustpilot anmeldelserYdelsesgaranti [1]Produktgaranti
Solartag4,31725 år40 år [2]
Ennogie3,7225 år10 år [3]
Viva Energi [4]4,891125 år10 år [3]
Lindab Solar Roof [5]

Bemærkninger: [1] Ydelsesgaranti angiver det garanterede antal år, hvor solcellerne producerer mindst 80 pct. strøm sammenlignet med da solcellerne blev monteret. [2] Produktgarantien gælder kun tagbelægningen (ikke selve solcellerne) [3] Produktgarantien gælder solcelleanlæg. [5] Tagproducenten Lindab har i skrivende stund leveringsproblemer med Lindab Solar Roof. Kilde: manuel gennemgang foretaget februar 2023.

Lindab SolarRoof

Lindab SolarRoof er en tagdækning med indbyggede solceller. I modsætning til traditionelle solcelleanlæg, der monteres på taget, er SolarRoof både integreret og diskret. Det er almindeligt at kombinere SolarRoof med Lindabs Kliktag, hvilket gør solcellerne næsten usynlige på taget.

Lindab SolarRoof leveres som en samlet pakke med tagprofiler med solceller, inverter og optimizere, der er integreret i taget. Derudover får du adgang til en app, der giver dig mulighed for at overvåge din elektricitetsproduktion i realtid. SolarRoof blev tildelt Byggeriets Energipris i 2020.

Solartag

Solartag
Solartag solcelletag er integreret solceller i taget, som kan ses på billedet her.

Solartag er en dansk virksomhed, der specialiserer sig i produktion, montering og integration af solcelletage. De håndterer hele processen fra begyndelse til slutning, så du ikke behøver at være projektleder for dit nye solcelletag. Ud over det integrerede solcelletag får du også et Xolta batteri til opbevaring af energien samt en app, der gør det muligt at følge strømproduktionen fra solcellerne, hvor stor en del af dit samlede strømforbrug det udgør og hvor meget du sparer i penge såvel som CO2.

XOLTA-appen giver dig et komplet overblik over, hvor meget strøm dine solceller producerer, samt hvor stor en andel af dit samlede strømforbrug der kommer fra egen produktion. Du kan også se nøjagtigt hvor meget du sparer, både i penge og CO2.

Læs mere om Solartag i vores artikel her.

Ennogie 

Ennogie er, ligesom Solartag, en dansk fabrikant og installatør af integrerede solcelletage. Indtil 2021 har virksomheden installeret over 250 solcelletag i Danmark og har modtaget priser såsom iF Design Award, Danish Design Award og Sustainable Build, blandt andre.

Hvilke love og regler er gældende for installation af solcelletage?

Uanset om du skal installere fritstående solcelleanlæg eller integrerede solcelletage, er der en række love og regler, der gælder for montering af solceller på husets tag. For regler om solceller på taget skal du orientere dig i Bygningsreglementet, lokalplaner og servitutter.

Normalt vil virksomheden, der installerer solcellerne, hjælpe med rådgivning om de relevante regler, der gælder for din ejendom. De fleste kommuners teknik- og miljøforvaltninger tilbyder også ofte gratis rådgivning.

Bygningsreglementet

I Bygningsreglementet findes der bestemmelser for, hvor højt og hvor langt fra naboskel solcellerne må placeres. De specifikke regler kan findes i BR18 Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger (§ 299 – § 328).

Hvis du vælger integrerede solcelletage, gælder der også de almindelige tekniske krav til tagbelægning. Taget skal bl.a. kunne modstå vind og vejr, være brandsikret og beskyttet mod fugtskader. Ligeledes er der en række bestemmelser i Bygningsreglementet, der fastsætter krav til hvilke tagtyper, der kan anvendes på en given bygning.

Lokalplaner

En lokalplan er en type plan, der fastsætter retningslinjer for byggeri og bebyggelse inden for et bestemt område og er udarbejdet af kommunen. Lokalplanen kan indeholde begrænsninger, der enten direkte eller indirekte gør det vanskeligt at installere solcelleanlæg.

I lokalplanerne kan der være bestemmelser om, at der for eksempel ikke må anvendes reflekterende tagmaterialer eller at tagene skal være ensartede i materialer. Lokalplaner varierer meget, så det er nødvendigt at gennemgå din egen for at finde ud af, om der kan være forhindringer for montering af solceller.

Sådan finder du de lokalplaner, der gælder for din ejendom:

  1. Besøg Plandata.dk
  2. Vælg din kommune i øverste højre hjørne under “Kortudsnit”eller indtast ejendommens adresse i “Søg_adresse”.
  3. Klik på en af markeringerne på kortet (det betyder, at din ejendom er underlagt en lokalplan)
  4. I den venstre boks kan du se alle de relevante lokalplaner, som åbner i .pdf-format, når du klikker på dem.
  5. I pdf-dokumentet vil der være oplysninger om krav til taget, for eksempel: “Tag på udestuer skal udføres som fast tag med tagpap, metalplade eller glas. På terrasseoverdækninger må taget desuden udføres med klare eller mælkehvide plader af PVC.”

Servitut

En servitut er en bestemmelse, der er registreret på en ejendoms matrikel. En servitut med bestemmelser specifikt for solcelletage er naturligvis ret usædvanlig og kan oftest findes ved fredede ejendomme.

Du kan undersøge servitutter for din ejendom ved at besøge Tinglysning.dk. Log ind med NemID eller MitID for at se de servitutter, der er tilknyttet din ejendom.

Solcelletage oplever fortsat vækst i Danmark

I 2018 stod solceller for 4 procent af det samlede energiforbrug i Danmark. Det kan måske synes som en lille andel, men til sammenligning var bidraget fra solceller kun 0,3 procent i 2012. Det svarer til en årlig gennemsnitlig vækst på 222 procent i perioden fra 2012 til 2018. Disse tal er fra Energistyrelsen og dækker både private, offentlige og erhverv. Der var omkring 106.000 solcelleanlæg i oktober 2019.

På trods af at montering af solcelletage måske kan virke usikkert og nyt, bliver der opsat flere og flere solcelletage i Danmark. Priserne falder samtidig, batterierne forbedres, og både æstetik og effektivitet optimeres.

Er det muligt at få et solcelletag fra Tesla?

Den amerikanske elbilproducent Tesla har gentagne gange nævnt muligheden for solcelletage i Danmark. Dog har disse udmeldinger endnu ikke resulteret i konkrete løsninger. Tesla præsenterede deres solcelletag i 2016, men i 2021 er det stadig ikke tilgængeligt i Danmark, på trods af at det har været muligt at forhåndsbestille det i flere år. Adskillige journalister, husejere og eksperter har forsøgt at få oplysninger om en lanceringsdato fra Tesla uden succes. Se fx Bolius’ artikel om emnet.

Hvis man overvejer at investere i et nyt integreret solcelletag, vil det derfor være anbefalelsesværdigt at indhente tilbud fra en af de andre producenter, der allerede har lanceret og installeret deres produkt, så man kan være mere sikker på, at tilbuddet og opførelsen bliver realiseret.

Få 3 Tilbud på solcelletage

  • Få 3 Gratis Tilbud i hele landet
  • 4.6 stjerner på Trustpilot fra 3230 anmeldelser
  • Entreprisegaranti som dækker fejl og mangler op til 35.000 Kr.

FAQ – Ofte stillede spørgsmål om solcelletage

Vi modtager løbende en masse spørgsmål, så derfor har vi samlet de ofte stillede spørgsmål i nedstående FAQ.

Kan det betale sig at få et solcelletag?

Om et solcelletag kan betale sig afhænger af energipriserne i fremtiden. Men ser vi på de nuværende priser og regner med at du sælger alt strømmen så kan det højest sandsynligt ikke betale sig. Kan du til gengæld bruge det til dit varmeanlæg, opladning af bilen og måske til at oplade et ekstra batteri i systemet. Så kan det godt betale sig.

Hvad koster et solcelletag?

Et solcelletag koster 2-3 gange mere end et almindeligt tag og 1,5-2 gange mere end et tag med solceller eftermonteret. Et solcelletag på et alm. Paracelhus koster ca. 500.000,-

Hvor længe holder et solcelletag?

Et solcelletag har to holdbarheder. Det ene er hvor længe solcellerne producerer strøm og det andet er hvor længe taget et tæt. Normalt siger man at solcellerne producerer 80% eller mere af det lovede de første 25 år og taget holder i mindst 40 år.

Metode og kilder

Indholdet i denne artikel er uvildigt og bygger på dokumenteret viden. Den bliver løbende opdateret, så gældende viden og regler er medregnet.

Kilder:

Lindab

Viva Energi

Ennogie

Solartag