Sommerhuset

Ventilation i sommerhuset: Skab et sundt indeklima uden fugt

Med ventilation i sommerhuset kan du undgå fugtskader som skimmelsvamp og skabe et godt indeklima i sommerhuset. Vi ser nærmere på de forskellige løsninger og hvad der passer bedst til dit sommerhus i denne artikel.

Journalist
Christian Soelberg Due
Ajourført d. 26. januar 2024
Disclaimer
Det redaktionelle team på Mit Byggeri er uafhængigt og objektivt. For at støtte vores journalistiske arbejde og fortsætte med at kunne tilbyde dette indhold gratis til vores læsere, modtager vi kompensation fra de virksomheder, der annoncerer på mit-byggeri.dk.

Denne kompensation kommer fra to hovedkilder:

For det første tilbyder vi betalte placeringer til annoncører for at præsentere deres tilbud. Den kompensation, vi modtager for disse placeringer, påvirker, hvordan og hvor annoncørernes tilbud vises på webstedet.

For det andet inkluderer vi også links til annoncørernes tilbud i nogle af vores artikler; disse "affiliate links" kan generere indtægter for vores websted, når du klikker på dem.

Den kompensation, vi modtager fra annoncører, påvirker ikke de anbefalinger eller råd, vores redaktionelle team giver i vores artikler, eller påvirker på nogen måde indholdet på Mit Byggeri.
Fugt på vindue

Et koldt og fugtigt sommerhus er en god grobund for problemer som skimmelsvamp og jordslåethed. Heldigvis er der flere ting du kan gøre for at holde sommerhuset sundt over vinteren uden at tømme sparegrisen.

I denne artikel ser vi både på hvordan du kan måle behovet for ventilation, hvilke løsninger du kan lave og hvad du gør hvis der er opstået skader efter manglende ventilation.

Mål luftfugtighed

Du kan måle luftfugtigheden i dit sommerhus med et hygrometer. Det er måske allerede indbygget i dit termometer på væggen, men ellers kan de købes seperat for ned til 50 kr.

En af de mere avancerede hygrometre er VINDSTYRKA fra IKEA som koster 239,- men som til gengæld også kan måle partikler i luften og lagre data. Se herunder hvordan den virker og kan hjælpe dig med at måle luftfugtigheden i dit sommerhus.

Luftfugtigheden bør ligge på 35-45 % om vinteren og 60-65 % om sommeren, ved en rumtemperatur på 21 °C. Husk at måle i forskellige rum og både ved gulvet og loftet.

Luftfugtigheden er relativ til temperaturen hvilket bedst illustreres ved luften 21 °C kan indeholde ca. dobbelt så meget vand som ved 10°C. Det betyder at det er svært at holde luftfugtigheden lav hvis der ikke er varme på i sommerhuset og du kan vælge at sænke luftfugtigheden i ved at hæve varmen.

Hvis dit sommerhus viser tegn på fugtskader som jordslåethed eller skimmelsvamp, bør du installere en form for ventilation

Få 3 tilbud på
ventilation i sommerhuset

  • Få 3 Gratis Tilbud i hele landet
  • 4.6 stjerner på Trustpilot fra 3230 anmeldelser
  • Entreprisegaranti som dækker fejl og mangler op til 35.000 Kr.

Find den rigtige løsning

Når du har konstateret et behov for ventilation i dit sommerhus er der 5 typer ventilation du kan overveje. Hvilken løsning der er den rette afhænger i høj grad af om du skal benytte huset om vinteren og økonomien.

  • Friskluftventiler
    Den mest simple måde at skabe ventilation i sommerhuset er en kombination af friskluftventiler i vinduer og/eller muren. Du kan købe dem for ned til 150 kr. pr. stk og kan selv montere dem eller få hjælp af en tømrer. Der skal monteres flere friskluftventiler i et sommerhus for at opnå tilstrækkelig ventilation til at sænke luftfugtigheden.
  • Solcelleventilator
    I modsætning til friskluftventilen som benytter sig af naturlig cirkulation, kan du med en solcelleventilator flytte luften ved hjælp af en lille motor. En solcelleventilator bruges ofte sammen med friskluftventiler til at opnå en større cirkulation. En solcelleventilator koster fra 500 kr.
  • Luftsolfanger
    Hvor de to første løsninger trækker kold luft ind udefra, så kan du med en luftsolfanger opvarme luften inden den kommer ind i huset og derved opnå en højere temperatur i huset i vinterhalvåret. En luftsolfanger koster fra 5-20.000 kr. inkl montering og kræver som oftest hjælp fra en tømrer til montage.
  • Ventilator med varmegenvinding
    Hvis du har varme på sommerhuset om vinteren kan det ofte betale sig med denne løsning hvor der sidder en keramisk varmeveksler i en ventilator som skiftevis blæser ind og ud. På den måde kan du genanvende op til 95% af varmen og dermed spare på varmeregningen samtidig med at du skaber ventilation i hele sommerhuset. En ventilator med varmegenvinding koster fra 5.000 kr. pr stk inkl montering.
  • Ventilationsanlæg med varmegenvinding
    Skal du bygge nyt kommer du sjældent udenom et helt ventilationsanlæg med varmegenvinding for at overholde kravene til ventilation og energiforbrug. Det kan dog også give mening hvis du skal have nyt tag på dit sommerhus eller er ved at totalrenovere. Et ventilationsanlæg med varmegenvinding fungerer på samme måde som ventilatoren med varmegenvinding, men dækker hele huset i et anlæg. Det koster ca. 50.000 kr. for et ventilationsanlæg med varmegenvinding inkl montage.

I gennemsnit koster det fra 5.000 til 30.000 at etablere ventilation i et eksisterende sommerhus. Prisen afhænger i høj grad af om der i forvejen er etableret naturlig ventilation i dele af sommerhuset og hvor stort huset er.

Hvilken løsning der er den rette til dit sommerhus afhænger først og fremmest af huset og hvordan i evt. bruger det i vinterhalvåret. Kan tingene i huset holde til kulde og en højere luftfugtighed, men i vil blot have lidt ventilation for at undgå den dårlige lugt og det værste skimmel. Så er det en af de første tre løsninger der er vejen frem. Men vil i gerne kunne benytte sommerhuset om vinteren eller har i ting der ikke kan holde til fugtpåvirkningen? Så er det en af de to nederste løsninger i skal kigge efter.

Herunder dykker vi lidt dybere ned i hver løsning og hvordan du let kan komme igang med den.

Friskluftventiler

Naturlig ventilation har været benyttet i huse i årtusinder og selvom vores huse er blevet mere tætte er det stadig en oplagt løsning.

Den naturlige ventilation fungerer ved at indeluften fjernes fra huset via en eller flere afkastkanaler der monteres i loftet og fører luften op igennem taget.

Her udnyttes den termiske opdrift i varm luft til at skabe et undertryk i huset som suger frisk luft ind igennem friskluftventiler placeret i væggen eller vinduer med ventilation.

Fordelen ved denne ventilationstype er prisen. Den er billig at etablere, det er oftest en opgave du selv kan udføre dele eller det hele af.

Ulempen er at den fungerer dårligt når det er koldt i huset da du mister den termiske opdrift. Derfor skal den evt. kombineres med f.eks. en solcelleventilator eller luftsolfanger.

Læs mere om naturlig ventilation i denne vejledning fra Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

Solcelleventilator

Et system med friskluftventiler og afkastkanaler er baseret på opvarmning af luften i huset, men hvis du helt slukker for varmen om vinteren vil den løsning ikke have nogen effekt. Hvis du udskifter afkastkanalerne med solcelleventilatorer vil du dog opnå den samme effekt, stadig uden at bruge penge på strøm.

Solcelleventilatorer giver sjældent mening unden friskluftkanaler, men benyttes ofte til at skabe undertryk i huset så der hives frisk luft ind igennem friskluftventilerne.

Få 3 tilbud på
ventilation i sommerhuset

  • Få 3 Gratis Tilbud i hele landet
  • 4.6 stjerner på Trustpilot fra 3230 anmeldelser
  • Entreprisegaranti som dækker fejl og mangler op til 35.000 Kr.

Luftsolfanger

Varm luft kan som bekendt indeholde mere fugt og derved sænke luftfugtigheden og samtidig skabe en termisk effekt. De to ting benyttes i en luftsolfanger som både kan være med til at opvarme luften i sommerhuset samtidig med at den skaber et overtryk i huset ved at blæse den varme luft ind som derved presser luft ud af friskluftventilerne.

Se herunder hvordan det fungerer.

En luftsolfanger er først og fremmest en opgradering hvis den naturlige ventilation ikke er nok og samtidig en mulighed for at spare på varmeregningen hvis du har varme på sommerhuset om vinteren.

Fordelen ved denne ventilationstype er prisen. Den er billig at etablere, det er oftest en opgave du selv kan udføre dele eller det hele af.

Ulempen er at den fungerer dårligt når det er koldt i huset da du mister den termiske opdrift. Derfor skal den evt. kombineres med f.eks. en solcelleventilator eller luftsolfanger.


Ventilator med varmegenvinding

En løsning der har vundet stærkt frem de seneste år er de såkaldt decentrale ventilatorer med varmegenvinding. Her får du mange af fordele fra et stort ventilationsanlæg, men i en pakke der kan eftermonteres uden at rode på loftet.

Har du store problemer, bruger du sommerhuset om vinteren eller vil du bare gerne have den bedste løsning, så er det værd at se på denne mulighed.

Løsningen fungerer ved at der i ventilatoren sidder en keramisk varmeveksler som opvarmes ved udblæsning og derefter opvarmer luften ved indblæsning. Selve blæseren kører således skiftevis ind og ud.

Se mere i videoen herunder:

Ulemperne ved de decentrale ventilatorer er prisen som hurtigt kan overstige et centralt ventilationsanlæg i et stort sommerhus og så har du flere komponenter der kan fejle end ved et enkelt stort anlæg.

I modsætning til de ovenstående løsninger skal du her betale for strøm til blæseren og det giver ikke mening hvis huset står uopvarmet om vinteren. Hvis det er opvarmet kan du til gengæld spare på varmeregningen over vinteren.

Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Skal du bygge nyt eller står du overfor udskiftning af tag eller efterisolering på loftet? Så er det værd at overveje et centralt ventilationsanlæg med varmegenvinding.

I mange nye huse kan du ikke overholde kravene til energirammen uden at tilføje dette, men også ved renovering giver det mening da du har alle fordelene ved de decentrale ventilationsanlæg til en lavere pris og lettere vedligehold.

Læs mere i vores store artikel om ventilationsanlæg med varmegenvinding her

Stop skaden og forebyg

Er der sket en fugtskade i sommerhuset pga. manglende ventilation? Så gælder det om at få stoppet skaden og forebygge at det sker næste sæson.

Herunder kan du se hvordan du let fjerner skimmelsvamp og mug fra overfladerne.

Skimmel kan desværre godt efterlade varige spor og er det tilfældet er du nødt til at bruge en spærregrunder til svampe hvorefter du maler overfladen igen.

Er noget blevet jordslået kan du stå med samme problem at det har mærker selvom det er vasket. Hvis muligt kan du forsøge at blege det, men ellers vil tekstiler have varige spor efter at have været jordslåede.

Tilbage er nu at sørge for bedre ventilation inden næste sæson og evt. fjerne følsomme tekstiler fra huset inden i lukker for varmen.

Du kan læse mere om skimmelsvamp og hvordan du fjerner det i vores store guide til skimmelsvamp her

Få 3 tilbud på
ventilation i sommerhuset

  • Få 3 Gratis Tilbud i hele landet
  • 4.6 stjerner på Trustpilot fra 3230 anmeldelser
  • Entreprisegaranti som dækker fejl og mangler op til 35.000 Kr.

Ofte stillede spørgsmål

Vi modtager løbende en masse spørgsmål, så derfor har vi samlet de ofte stillede spørgsmål i nedstående FAQ.

Hvordan undgår man dårlig luft i et sommerhus?

Den dårlige lugt du kender fra sommerhuset opstår pga. manglende ventilation. Du undgår derfor den dårlige luft i sommerhuset ved at sørge for bedre ventilation.

Hvordan undgår man skimmel i et vinterlukket sommerhus?

Nøglen til at undgå skimmelsvamp i et vinterlukket sommerhus er ventilation som evt. skal kombineres med opvarmning. Det billigste er at starte med at øge ventilationen og er det ikke nok kan du derefter øge temperaturen i sommerhuset.

Hvad bør luftfugtigheden være i et sommerhus?

Luftfugtigheden bør ikke overstige 65% om vinteren som er grænsen for hvornår skimmelsvamp begynder at udvikle sig. Om sommeren vil luftfugtigheden normalt være endnu lavere.

Metode og kilder

Indholdet i denne artikel er uvildigt og bygger på dokumenteret viden. Den bliver løbende opdateret, så gældende viden og regler er medregnet.