Afkalkning af vaskemaskine: Længere levetid og lavere strømforbrug
Vaskemaskiner skal løbende afkalkes for at forlænge levetiden og mindske strømforbruget. Se her hvilke produkter der er bedst til afkalkning og hvordan man gør det korrekt i vores detaljerede guide.
Hvorfor er det vigtigt at afkalke din vaskemaskine?
I stort set hele Danmark er der hårdt vand, hvilket fører til, at vaskemaskiner får kalkaflejringer og bliver mindre effektive over tid.
Når du bruger din vaskemaskine, ophobes kalk på varmelegemet. Jo tykkere laget af kalk er, desto mindre varme udledes fra legemet. Dette medfører, at varmelegemet skal arbejde hårdere, hvilket øger risikoen for sammenbrud over tid.
Den mest almindelige årsag til fejl i vaskemaskiner er beskadigede varmelegemer som følge af manglende afkalkning. Det kan være både frustrerende og dyrt at få en tekniker til at reparere dette problem, og maskinen vil ikke have fungeret optimalt indtil da.
Et kalkbelagt varmelegeme gør også, at vaskemaskinen bruger mere energi fordi den skal bruge længere tid på at opvarme vandet. Derfor er det essentielt løbende at sørge for afkalkning af varmelegemer i din vaskemaskine.
Hvad er bedst til afkalkning af vaskemaskine?
Hæld 2-3 spsk. citronsyre ind til vaskemaskine tromlen eller i sæbeskuffen, i en tom vaskemaskine. Vælg et program på enten 60 eller 95 grader, og start derefter vaskemaskinen. Husk IKKE at have tøj i maskinen imens. Når programmet er slut, så kan du anvende vaskemaskinen igen.
Læs også: Strømforbrug Vaskemaskine – Hvor mange kWh bruger den?
Indholdsfortegnelse:
Hvor ofte skal vaskemaskinen afkalkes?
Generelt anbefales det at afkalke din vaskemaskine en til to gange om året. Men dette kan variere alt efter, hvor meget du bruger maskinen og hårdheden af dit vand.
Jo mere du bruger maskinen, desto oftere bør den afkalkes. Dette kan sammenlignes med, at du forbruger mere benzin ved at køre bil oftere.
Vandets hårdhed varierer afhængigt af, hvilken del af Danmark du bor i. I visse områder er der op til dobbelt så meget kalk i vandet som andre steder. Dette betyder, at du skal afkalke dobbelt så ofte. Hvis du bor i et område med hårdt vand, som eksempelvis København, anbefales det at afkalke vaskemaskinen hver tredje måned.
Læs også: Montering af Vaskemaskine – Se Hvordan Det Gøres Her
Hvilket afkalkningsmiddel bør du anvende?
Først og fremmest er det vigtigt at konsultere din vaskemaskines brugsanvisning. Her vil du kunne finde anbefalinger om, hvilket afkalkningsmiddel producenten foreslår.
Det er samtidig en god idé at være opmærksom på maskinens konstruktion. Nogle komponenter kan være mere følsomme over for syreangreb, og du kan risikere at beskadige dem ved at benytte for stærke syrer. Vælg et afkalkningsmiddel, der er skånsomt mod maskinens materialer.
Der findes dedikerede produkter til afkalkning af vaskemaskiner, som både sælges af producenterne og i større supermarkeder. Ved at søge efter vaskemaskine-afkalkningsmidler vil du kunne finde forskellige muligheder. Afkalkningsmidler fås både i løs form eller som tabletter, der blot skal placeres i maskinen under vaskeprocessen.
Syre har evnen til at opløse kalk, og derfor findes der mange forskellige produkter til dette formål på markedet. Et eksempel herpå er citronsyre, som kan fjerne kalk fra tromlen og varmelegemet i din vaskemaskine. Anvend en citronsyre med en styrke beregnet til brug i vaskemaskiner – dette vil ofte fremgå af produktets emballage eller producentens hjemmeside.
Tidligere blev hexafosfat og andre fosfater markedsført som et vidundermiddel mod kalk, men de er ikke mere effektive end andre produkter og har den ulempe, at de ikke er så miljøvenlige. Vælg derfor et alternativt middel, hvis det er muligt.
Læs også: Strømforbrug – Hvad er gennemsnittet? Læs det her
Hvordan fjerner du kalk fra vaskemaskinen?
Tilføj afkalkningsmiddel direkte i tromlen eller sæbeskuffen i en tom vaskemaskine. Start derefter et program med en temperatur mellem 60 og 95 grader. Det er afgørende, at der ikke er tøj inde i maskinen, og at vaskecyklussen ikke inkluderer forvask. Når programmet er færdigt, kan du bruge vaskemaskinen som sædvanligt.
Metoden kan variere afhængig af det specifikke afkalkningsmiddel, du bruger. Kontroller den præcise fremgangsmåde på din afkalkningsmidlets emballage og følg anvisningerne.
Dosen er normalt omkring 100 gram afkalkningsmiddel til 5 liter vand, men den nøjagtige dosis kan findes på beholderen med dit afkalkningsmiddel. Efter endt vaskecyklus anbefales det at tømme filteret i maskinen. Filteret kan findes nederst på forsiden af din maskine.
Desuden er det nyttigt for din maskine at køre en kogevask engang imellem for at forlænge dens levetid og reducere dårlig lugt. Hvis du udfører en kogevask med tøj inde i maskinen, skal du sørge for, at tekstilerne kan modstå den høje temperatur ved at kontrollere vaskeinstruktionerne i tøjet. Alternativt kan du udføre en kogevask uden tøj inde i maskinen.
Se i videoen hvordan du kan rengøre og afkalke din vaskemaskine
Hvad bør du ikke anvende til afkalkning af vaskemaskinen?
Det er bedst at undgå syrerige fødevarer som fx cola ved afkalkning. Selvom syren fra colaen kan fjerne kalk, indeholder det også andre ingredienser som sukker, hvilket skaber grobund for bakterier.
Læs også: Afmontering af vaskemaskine – Gør-det-selv guide 2024 udgave
Fjern kalk fra varmelegeme i vaskemaskine
Varmelegemet er den komponent i vaskemaskinen, der hurtigst slides og går i stykker. Dog er det heldigt at det er en økonomisk overkommelig reservedel, som kan udskiftes nemt og effektivt. En ældre maskine kan muligvis fungere i adskillige år med et nyt varmelegeme.
Du kan enten skifte varmelegemet selv eller få hjælp af en tekniker. Hvorvidt du kan udskifte det selv afhænger af din snilde og viden omkring maskinen. Du kan spare betydelige penge ved selv at skifte varmelegemet. Hvis du dog ikke har erfaring med at udskifte dele i maskiner, vil det være en god idé at søge professionel assistance.
Ofte stillede spørgsmål
Vi modtager løbende en masse spørgsmål, så derfor har vi samlet de ofte stillede spørgsmål i nedstående FAQ.
Ja du bør løbende afkalke din vaskemaskine for at undgå en ophobning af kalk på varmelegmet som koster mere i strøm og tilsidst vil ødelægge maskinen. Alt efter hårdheden af dit drikkevand bør den afkalkes 1 til 4 gange årligt.
For at afkalke en vaskemaskine kører du et vaskeprogram uden tøj i maskinen og med et afkalkningsmiddel velegnet til vaskemaskiner i tromlen.
Ja citronsyre er velegnet til at afkalke en vaskemaskine.
Ja eddike er velegnet til at afkalke en vaskemaskine.
Metode og kilder
Indholdet i denne artikel er uvildigt og bygger på dokumenteret viden. Den bliver løbende opdateret, så gældende viden og regler er medregnet.
Kilder: